Kritik: Ny lov vil skabe boom i antallet af jobkarteller

Ekspert forudser et boom i antallet af jobkarteller, fordi den nye jobkartel-lov blåstempler de ikke-hemmelige aftaler, der hindrer medarbejdere i at skifte jobs

Erhvervsadvokat Peter Herskind forudser en stigning i antallet af jobkarteller i fremtiden.

Den megen debat og blåstemplingen af de ikke-hemmelige aftaler gør, at virksomhederne nu vil overveje at lave aftaler.

"Mit gæt er, at jobklausuler nu bliver mere almindelige end før dommen i efteråret (red. retssag mellem WM Data og Neoprocess)", siger Peter Herskind, der er specialist i it-ret.

Boomerang mod fagforeninger

Advokaten ser det som en positiv udvikling, at flere virksomheder nu vil overveje, hvordan de beskytter deres aktiver på linie med patentrettigheder og ophavsrettigheder."

"Det gælder i særdeleshed de virksomheder, der lever af at sælge de ydelser, der væsentligst er til stede i medarbejdernes hoveder," siger han.

Peter Herskind påpeger i øvrigt, at fagforeningernes voldsomme lobby-arbejde nu rammer dem som en boomerang, da fagforeningerne har skabt megen omtale om sagen.

Frygter voldsom stigning

Mens Peter Herskind ser en positiv udvikling, ser eu-parlamentariker Ole Christensen fra Socialdemokraterne det som en ulykkelig udgang.

"I en tid, hvor der både i Danmark og i EU er stort fokus på mobilitet og fleksibilitet, er det helt oldnordisk at tillade, at virksomheder stavnsbinder medarbejderne. Hvis Claus Hjorts forslag ikke bliver stoppet, forventer jeg en voldsom stigning i antallet af offentligt-kendte job-klausuler." siger medlemmet af europaparlamentets beskæftiglesesudvalg.

I samarbejde med tidligere statsministeren Poul Nyrup Rasmussen vil han tage sagen om jobkarteller op i EU.

De to er nemlig overbeviste om at aftalerne – også de ikke-hemmelige - strider med EU-lovgivningen.

"Jeg mener, at de strider mod arbejdskraftens frie bevægelighed i EU," siger Ole Christensen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere