Googles Calendar er en sladrehank

Googles webbaserede kalender kan afsløre dit kontonummer og dine forretningshemmeligheder, hvis du ikke passer på.

Computerworld News Service: Googles web-baserede kalender blev udgivet sidste år, og ligesom så mange andre kalendere, giver den brugeren mulighed for at lagre personlige informationer om sig selv og andre.

Informationerne bliver lagret på nettet hos Google, hvilket giver brugeren adgang til kalenderen fra alle computere med internetforbindelse.

Brugerne kan vælge imellem at holde kalenderen 100 procent privat og at lade andre søge i kalenderen.

”Formålet er at give brugerne et redskab til at dele information med andre,” siger Greg Badros, der er teknisk direktør hos Google.

"Vi vil gøre det så let som muligt for brugeren at offentliggøre sin kalender,” siger han.

Informationer lagres offentligt

Kalenderen bliver i dag brugt af millioner af brugere. Problemet er bare, at brugere nogle gange kommer til at lagre informationer offentligt, som de i virkeligheden ikke havde lyst til at dele med andre.

For eksempel foretog Computerworld en hurtig søgning efter privat data ved hjælp af Calenders offentlige søgeredskab. Søgeredskabet gav os flere brugernavne og kodeord til forskellige sider og e-mail kontoer.

Blandt de data, vi modtog, var der mindste ét brugernavn og kodeord til en bankkonto, et butiks-kreditkort og adgang til en privat bryllupsblog.

Den form for information er næppe tiltænkt offentligheden.

Heller ikke virksomheder kan vide sig sikre, for det var ikke svært at finde møde-aftaler, kodenavne til projekter og information om interne konferencer.

”Gennem standardindstillingerne, er de informationer, som en bruger taster ind i sin Calender, sat til ’privat.’ Den type information bliver kun delt med andre hvis en bruger eksplicit vælger at dele den,” siger Greg Badros.

”Det kan godt være, at en bruger er kommet til at slå ’privat’ fra, og så senere har glemt, at hun har gjort det,” fortsætter han. ”I fremtiden vil vi forsøge at markere det tydeligere, om en profil er sat på ’privat’ eller ej.”

Greg Badros ville ikke udtale sig om, hvornår denne tydeligere markering bliver tilføjet til Calender.

Oversat af Ditte Thøgersen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer