Artikel top billede

Apples iPhone

Mobilen er de nye computere

Tema: Computerworld har set nærmere på et par af nutidens mest avancerede mobiltelefoner, der er med til at gøre den moderne medarbejder mobil. Dataforbindelse, skærm og redigerings-mulighederne adskiller de forskellige topmodeller.

En mobiltelefon er meget mere end bare en mobil telefon.

Sådan er situationen idag, og for flere telefoner gælder det, at de er så sammensmeltede med computeren, at det kan være svært at se forskel.

Faktisk er der idag mere regnekraft i en mobiltelefon, end der var i rumskibet Ørnen, som Armstrong i 1969 brugte til at lande på månen.

Dataforbindelser er forskellen

Ligesom computeren går de fleste telefoner idag på nettet, og kan gøre det på flere forskellige måder. WiFi er udbredt og findes idag i de fleste af markedets topmodeller, mens det er de andre veje til nettet, der differentierer markedets telefoner.

Her leder Nokia markedet med N95-mobilen, der både understøtter WLAN, EDGE og HSDPA, der også kaldes 3.5G.

På det område kan de andre telefoner ikke rigtig følge med, og bagerst i feltet er HTC S710 og Apple iPhone, der kun understøtter WLAN og EDGE. Sidstnævnte er aldrig rigtig er brudt igennem i Europa, hvor man i stedet har foretrukket 3G-standarden.

Ved lanceringen af iPhone lovede Apple-topchef Steve Jobs, at 3G var en del af telefonens fremtid, men løftede ikke yderligere sløret for, hvornår en 3G-kompatibel iPhone kunne være på markedet.

Små skærme dominerer

Apple klarer sig dog rigtig godt på display-fronten.

Mens de fleste telefoners display er i omegnen af 2.5", kommer iPhonens manglende tastatur her telefonen til gode. Manglen på fysiske taster giver nemlig plads til et 3.5" display i opløsningen 320 x 480.

Telefonens display en multi touch-screen, hvilket betyder, at brugeren blandt andet kan zoome ind og ud på billeder, ved henholdvis at samle eller fjerne to fingre fra hinanden på telefonens display.

Andre pegefølsomme smartphones som Sony Ericssons P990i bruger oftest en stylus, til at betjene telefonens funktioner.

Få kan redigere

Som arbejdsredskab er telefonerne dog først rigtig smarte, når de også kan bruges til eksempelvis tekstbehandling.

Her dumper blandt andre Samsung, der endnu ikke har en telefon med redigeringsmuligheder på markedet, selvom flere af virksomhedens produkter kan læse almindelige formater som .doc, .xls og .pdf.

Istedet er det værd at kaste blikket på Windows Mobile-telefoner, som eksempelvis HTC S710-model, der er en af markedets første mobiltelefoner til at bruge Microsofts Windows Mobile 6.0-styresystem.

På Windows Mobile-telefoner er det endda muligt at se PowerPoint-præsentationer.

Det er dog langt fra alle de smarte telefoner, der bruger Windows Mobile. Populært er også Symbian OS, der blandt andet bruges til Nokias N95-telefon.

Apples iPhone drives af en nedskaleret version af computerproducentens Mac OSX-styrestystem, men telefonen forventes ikke at kunne redigere i dokumenter.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere