Elsparefond og pc-producenter strides om nye regler

Fire måneder efter Elsparefondens energimærknings-aftale med pc-producenterne udløb, er parterne endnu ikke blevet enige om en ny aftale. Der kommer til at gå mange måneder, lyder det.

Mere end fire måneder er gået, siden Elsparefondens energimærkningsaftale med producenterne af pc'er udløb.

Alligevel er parterne endnu ikke blevet enige om at forlænge samarbejdet, der har givet producenterne for tusindevis af kroner gratis reklame.

Med aftalen forpligtede producenterne sig til at oplyse energiforbruget for alle de maskiner, der bliver solgt til private brugere.

Men selvom den aftale udløb i 2006, er en ny aftale stadig flere måneder ude i fremtiden, lyder det fra Elsparefonden.

Producenterne tøver

Ifølge projektleder i Elsparefonden, Christian Lüders, er fonden i dialog med producenterne, men en egentlig aftale har trukket ud.

Det skyldes ifølge Christian Lüders blandt andet, at producenterne ikke har kunnet acceptere alle de forslag, som Elsparefonden er kommet med til den nye aftale.

"Vi skulle have overvejet en masse ting og have stukket en finger i jorden over for it-branchen og høre dens umiddelbare reaktioner på nogle mulige forslag til udvidelser. Der er ikke nogen producenter, der har lukket døren i forhold til at lave yderligere ting i aftalen, men det er ikke bare blevet accepteret, hvad vi har foreslået," siger han.

Blandt Elsparefondens forslag til ændringer er blandt andet at gøre en elspareskinne til en del af hver ny pc, der bliver solgt.

Mere kontrol af producenterne

Nyt er også, at Elsparefonden ønsker at stramme grebet om producenter, der ikke opfylder de betingelser, som de er blevet enige med fonden om.

"Vi lægger op til, at der skal være en stikprøvekontrol, og der skal handles med det samme, hvis vi opdager, at der ikke bliver levet op til det, vi har aftalt. Der skal selvfølgelig være konsekvens, hvis mærket ikke bliver brugt på den rigtige måde", siger Christian Lüders.

Præcist hvordan producenterne skal straffes er endnu ikke klart, men fonden har tidligere brugt den offentlige gabestok, da en producent af elpærer brød aftalen med fonden.

Sværere at få det blå stempel

Christian Lüders fortæller, at Elsparefonden i næste uge indleder en runde af møder med pc-producenterne, hvor blandt andet kravene til en ny ordning skal diskuteres på plads.

En ny aftale kan dog tidligst være i stand i årets anden halvdel, hvor også den amerikanske elspareorganisation Energy Stars opdaterede krav træder i kraft.

Med de nye krav fra Energy Star, bliver grænsen for hvornår en computer kan kaldes for energieffektiv løftet.

De samme grænseværdier vil gælde i en kommende aftale mellem elsparefonden og producenter.

Indtil den aftale er forhandlet færdig, har Elsparefonden meddelt producenterne, at den stadig anser aftalen fra 2006 som gældende.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere