Artikel top billede

Danmark er verdens bedste netværksland, viser ny undersøgelse. (Foto: Google Earth)

Danmark er verdens mest netværksparate land

De røde og hvide farver fortrænger amerikanerne fra førstepladsen i The Global Information Technology Report 2006-2007. I løbet af 10 år vil mega-byer i udviklingslandende giver e-government en helt ny dimension.

Danskerne kan i dag skære endnu et hak i klaphatten.

Efter seks år lykkedes det at indtage førstepladsen som verdens mest netværksparat land i Networked Readiness Index, som hvert år gøres op i The Global Information Technology Report fra tænketanks-koncernen World Economic Forum og elite forretningsskolen INSEAD.

Ikke bare er vi nu verdensmestre i netværksparathed, undervejs skubbede vi USA af den trone, som amerikanerne har indtaget tre gange i streg.

Networked Readiness Index har til formål at måle, hvor stor indflydelse informationsteknologien har på udviklingsprocesserne og konkurrenceevnen i verdens lande.

122 lande bliver målt og vejet i en række discipliner delt op i tre hovedområder: Miljø, parathed og anvendelse.

Miljø dækker således markedet, politik og lovgivning samt infrastruktur, mens parathed dækker individets parathed (for eksempel kvaliteten af landets naturvidenskabelige uddannelser, prisen på bredbånd og mobiltelefoni), erhvervslivets parathed og den offentlige sektors parathed. Samme kategorier anvendes i hovedområdet anvendelse.

Den danske placering som henholdsvis nummer 4, 3 og 2 i hovedområderne miljø, parathed og anvendelse sikrede altså en samlet førsteplads.

World Economic Forum fremhæver især Danmarks regulatoriske miljø samt et klart offentligt lederskab og vision for både it som drivkraft for vækst og for selve udbredelsen og anvendelsen af it.

Tidligt e-fokus

"Anvendelsen af it bliver i stadigt højere grad et vigtigt instrument for alle interessenter i et land for at sikre forsat vækst," siger Irene Mia, der er medforfatter på The Globale Information Technology Report og senior økonom ved The Global Competitiveness Network under World Economic Forum.

Hun peger på, at de nordiske lande har vist, hvordan et tidligt fokus på uddannelse og innovation sammen med anvendelsen af informations- og kommunikationsteknologi er en vinderstrategi, når det gælder parathed til at udnytte netværk og forbedre konkurrenceevnen.

Godt e-lederskab

"Danmark har i særdeleshed haft fordel af et meget effektivt offentligt e-lederskab. Det har givet sig udslag i den tidlige liberalisering af telekommunikationen, et første klasses regulatorisk miljø og stor udbredelse af digital forvaltning," siger hun.

Top 10 på Networked Readiness Index består ikke alt for overraskende udover Danmark af Sverige, Singapore, Finland, Schweiz, Holland, USA, Island, Storbritannien og Norge.

Men udover listen og et kapitel med detaljerede økonomiske og teknologiske profiler af de 122 lande, består rapporten også af en række indsigtsfulde artikler om konsekvenserne af den globale digitalisering.

Mega-byernes indflydelse

Blandt andet behandles Estlands e-mirakel, kommunikationsservice i det sydlige Afrika samt Japans informations og kommunikationspolitik.

I et afsnit beskrives konsekvenserne af byudviklingen i verdens udviklingslande. Bybefolkningen i verdensudviklingslande udgjorde i 2000 to milliarder mennesker.

I 2030 vil den være vokset til fire milliarder mennesker.

Og allerede i løbet af 10 år vil mega-byer i udviklingslandende vende op og ned på vores forestillinger om e-government.

Mega-byerne vil skubbe magt fra nationale parlamenter til lokale styrer.

Outsourcing vil antage nye dimensioner. Og mega-byerne vil med deres opland udgøre nye spillere, der kan konkurrere med enkelt-stater på verdensplan.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere