Den Blå Avis satser på auktioner, fora og blogs

E-handelsprisen: Vinderen af købmandsprisen henter 70 procent af omsætningen og overskuddet på nettet. Og nettet vil fremover fylde stadig mere i Den Blå Avis forretningsmodel, siger direktør Frank Ludvigsen

I løbet af et halvt til et helt år vil Den Blå Avis – dba.dk – tilbyde kunderne at handle på online auktioner a la eBay.

Samtidig vil annoncemediet forsøge at synliggøre sig i forhold til mange communities der skyder frem på nettet.

”Vi er nødt til at forbedre vores handelsplatform, hvis vi også skal indtage en ledende position fremover. Derfor og vi vil forsøge at introducere alternative handelsformer som f.eks. online auktioner”, siger direktør Frank Ludvigsen fra Den Blå Avis.

Meldingen fra Danmarks største formidler af private handler kommer efter et par forrygende år, hvor onlineforretningen dba.dk er vokset kraftigt.

Så kraftig har udviklingen været, at Den Blå Avis vandt e-handelsprisens købmandspris for 2007.

Skoleeksempel

Begrundelsen for valget var blandt andet, at Den Blå Avis er et skoleeksempel på, hvordan en traditionel virksomhed med modige beslutninger kan ændre sin forretningsmodel fuldstændigt fra det traditionelle til det netbaserede.

Fuldstændig er måske så meget sagt.

Den Blå Avis har nemlig ikke skippet papiret, men er også gået i offensiven på printmarkedet.

Fra 1. februar er den trykte avis således blevet uddelt gratis over hele landet i et oplag på 140.000, hvilket skal ses som et forsøg på at beskytte det givtige erhvervsannoncemarked.

Men rigtigt er det, at forretningen Den Blå Avis med en omsætning på cirka 140 millioner kroner og et overskud på 30 millioner kroner har langt den største del af forretningen på nettet.

”Nettet står for 70 procent af omsætningen og er stadig stigende”, siger Frank Ludvigsen.

En del af den fremtidige vækst på nettet skal komme fra online auktioner.

Men lige nu tænker Den Blå Avis’ ledelse så det knager på, hvordan det mange communities på nettet kan indfanges.

”Man kan blive helt forskrækket over, hvor stærkt det går nogle gange, og hvad der egentligt får ting til at rykker. Vi vil forsøge at være med. Enten kommer det til at ske inden for rammerne af dba.dk, fordi vi udstyrer vores site med fora og blogs, eller også bliver det selvstændigt tiltag uden for dba.dk”, siger Frank Ludvigsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere