Artikel top billede

Helene Wenge er marketingchef i Lego.

Lego: Køb 10-årige Matthews helikopter

E-handelsprisen: Lego-brugere over hele verden deler deres kreationer over nettet. Den løsning har sikret Lego Factory E-handlens specialpris. Nu skal Lego udnytte den innovative løsning til et større salg.

10-årige Matthew fra Australien har bygget en virtuel helikopter i Lego, og med få klik kan du købe de klodser, der skal til for at bygge helikopteren. I Danmark koster det 86 kroner.

Helikopteren er fundet på Lego Factory, der vandt juryens specielpris, da e-handelspriserne blev uddelt i sidste uge.

"Brugeren er helt integreret i alle dele af processen, og det sker på en måde, som er tro mod Lego-ånden og med et superflot brugerinterface, der er helt i verdensklasse. Kort sagt: Man får lyst til at lege med Lego," skriver dommerne blandt andet i deres begrundelse.

Nu skal de bare købe…

Der er over 140.000 kreationer i Lego Factorys galleri, hvor brugerne – både børn og voksne – kan vise, hvad de har lavet.

"Vi ved godt, at det ikke er alle, der uploader deres designs, der også køber deres designs. De vil bare øve sig eller vise andre, hvad de har lavet. Udfordringen er at få så mange som muligt til at købe," siger Helene Wenge, marketingchef i Lego.

Lego Factory er stadig i pilotfasen. Databaserne er stadig ikke gearede til alt for mange køb via siden, processerne omkring de individuelle bestillinger skal trimmes, så de bliver billigere, og det er ikke besluttet, om designet på de individuelle æsker skal ændres.

Men alt i alt har Lego nået deres målsætninger for 2006, og de har også ambitiøse profitmål, som de dog ikke vil offentliggøre.

Vil ikke sælge bruger-produkter i Bilka

"Der er også nogle meget store sideeffekter. Vi kan engagere de her meget store communities, som allerede eksisterer. Vi kan engagere dem meget direkte i selve designprocessen," siger Helene Wenge.

Lego har blandt andet brugt communitiet til at få designet togsæt, som bliver solgt i Legos egne butikker. I første omgang bliver de dog ikke solgt nede i den lokale Bilka.

"Vi vil være sikre på, at det bliver præsenteret på den rigtige måde i butikken. Der er stor forskel på at sælge en æske, som eksterne designere har lavet og en, som vi selv har kontrolleret hele vejen igennem. Brugerne skal forstå nøjagtigt, hvad de køber," siger hun.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere