Europæiske it-chefer halter bagefter med sikkerheden

It-chefer frygter at miste data, men benytter alligevel gammeldags backup-metoder, som ikke sikrer den kritiske informationer.

Mere end halvdelen af Europas store virksomheder halter bagefter, når det gælder at opgradere arkiverne til kritiske forretningsdata.

Selv om knap 9 ud 10 it-chefer angiver, at deres virksomheder er meget følsomme overfor datatab, har kun 4 ud af 10 af it-cheferne taget nye sikkerhedsløsninger som e-mail-arkivering og -genskabelse i brug.

Workflow-styring og dokumenthåndtering anvendes kun af 30 procent af de adspurgte.

Det samme gælder løsninger central koordination af filhåndteringspolitikker.

Resultaterne fremgår af en ny stor undersøgelse af 715 europæiske it-chefers sikkerhedsovervejelser, som analysefirmaet Freeform Dynamics har lavet for softwareleverandøren CA.

57 af it-cheferne var fra Norden.

Gamle backupløsninger

Flertallet bruger således stadig gamle backup- og recoveryløsninger, som ikke tager højde for, at virksomhedens data i stigende grad spredes ud over forskellige lokationer, systemer og enheder.

Ifølge CA er det overraskende, eftersom hele 62 procent tydeligt angiver denne spredning som en af deres største it-udfordringer og eftersom hver tredje it-chef ikke stoler på sikkerheden, når vital forretningsinformation opbevares decentralt på eksempelsvis laptops eller PDA’er.

Halvdelen står uden storagestrategi

En stor del af virksomhederne mangler sågar en decideret storage-strategi med klare service level agreements (SLA).

Uanset den udtalte følsomhed over for datatab, har halvdelen således endnu ikke implementeret SLA på storageområdet.

Ifølge Duncan Fisken, der er europæisk vicedirektør for Solutions Management hos CA, så er det en problematisk udeladelse.

En klar definition af virksomhedens serviceniveau er et afgørende led i risikostyringen:

"Det er vigtigt både at forstå hvilket serviceniveau, virksomheden har behov for, og at afdække hvordan ens infrastruktur kan påvirke serviceniveauet. Ledere som ikke forstår dette, vil hverken kunne designe eller implementere de nødvendige storage-, styrings- og recoveryprocesser," forklarer Duncan Fisken i en pressemeddelelse.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere