Ny fællesoffentlig it-strategi på trapperne

Bedre samarbejde mellem kommuner, regioner og stat er omdrejningspunktet for den kommende fællesoffentlige it-strategi. Også obligatoriske it-løsninger og –standarder ligger på tegnebrættet, forklarer en af hovedarkitekterne.

Regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening arbejder i disse dage på højtryk med en storstilet fællesoffentlig it-strategi for perioden 2007 til 2010.

Chef Lars Frelle-Petersen fra Den Digitale Taskforce, der varetager det offentliges strategi for digital forvaltning, løfter over for Computerworld lidt af sløret for de store linjer i den kommende strategi.

"Det vigtigste ved strategien er, at der skal træffes flere fællesbeslutninger mellem staten, regionerne og kommunerne, så vi i højere grad får ensartede løsninger. En af de væsentligste prioriteter i den sammenhæng er at få digitaliseret vores borgerservice og få bragt digitalisering ud til virksomhederne," forklarer han.

Andre hovedområder i den kommende fællesoffentlige strategi vil være obligatoriske it-løsninger og –standarder samt bedre koordinering af it-indkøb og -udvikling, der kan glæde hele den offentlige sektor og ikke bare én kommune eller ét ministerium.

Dermed følger strategien op på IT- og Telestyrelsens implementeringsplan om åbne standarder.

Endnu ingen konkrete planer på bordet

Da strategiplanen endnu ikke har fået de sidste godkendelser, så ønsker Lars Frelle-Petersen ikke at komme ind på konkrete tiltag i strategien.

Han forventer dog, at strategien vil blive offentliggjort om tre uger, når den kommer til offentlig høring.

"Vi vil derfor bruge marts måned på at indsamle tilkendegivelser på, om strategien har det rette ambitionsniveau, og hvorvidt interessenterne fra det offentlige er enige i de retningslinjer, der ligger i vores udspil," forklarer Lars Frelle-Petersen.

Derefter vil Den Digitale Taskforce sparke den konkrete implementering i gang med en stor konference i april, hvorefter det offentlige skal implementere de nye fælles rammer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktur

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere