CSC-kunder overvejer næste træk efter nedbrud

CSC-kunderne SAS og SKAT går i tænkeboks for at overveje deres næste træk, efter et strøm-nedbrud hos CSC torsdag fik systemerne til at gå ned. "Den slags kan ses på bundlinien", lyder det fra SKAT.

It-selskabet CSC har været i strid modvind hos nogle af sine store kunder det seneste døgn.

Det skyldes noget så fundamentalt som manglende strøm, da en strømtavle stod af hos CSC klokken 10:53 i går formiddags.

- Det er dybt beklageligt for vores kunder og for deres kunder. Vi har derfor indkaldt ekstrapersonale, der arbejder hårdt på at få systemerne op at køre igen snarest muligt, forklarer kommunikationschef Line Ørskov fra CSC.

Hun forklarer, at en hel række af CSC's kunder har været påvirket af strøm-svigtet. Lige nu er status, at de fleste systemer er oppe at køre igen, mens enkelte stadig døjer med eftervirkningerne.

Problemer hos SAS og SKAT

Blandt CSCs kunder havde flyselskabet SAS forsinkelser i tre timer midt på dagen i hele Skandinavien som en konsekvens af driftsforstyrrelserne.

Forsinkelserne var op til 30 minutter på næsten samtlige afgange i Danmark, Norge, Sverige og Finland, fordi SAS-personalet i de lande skulle chekke passagerne ind manuelt.

- Det er langtfra tilfredsstillende, at den slags sker. Og nu vil vores it-folk tage en dialog med CSC for at finde fejlen og sørge for, at den slags ikke sker igen, lyder det fra kommunikationskonsulent Mikkel Løndahl hos SAS.

SAS Ground Service uden for Skandinavien var også ramt, men dog kun i en time.

Også hos SKAT var i store problemer fra klokken 11 i går til klokken 17.15. Og problemerne fortsatte i mindre grad her til klokken seks i morges.

- Det er jo fuldstændig uholdbart, at der kan ske et strømsvigt. Nu venter vi på redegørelsen fra CSC, og ser hvad vores næste træk skal være. Men det har jo betydet, at omkring 3.000 medarbejdere ikke kunne få adgang til de centrale systemer mellem klokken 11 og 17 i går. Og den slags kan ses på bundlinjen, siger kontorchef Johnni Jensen fra Skat.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere