Sun ånder lettet op - første overskud i seks kvartaler

Efter fem kvartaler i træk med betydelige milliontab begynder Sun Microsystems at se lysere på fremtiden. Nyeste kvartals-regnskab viser et overskud på 739 millioner kroner.

Amerikanske Sun Microsystems ånder lettet op.

Efter fem kvartaler med blinkende røde tal på bundlinien, kan selskabet omsider præsentere et overskud på 739 millioner kroner for dets andet kvartal.

Det sker på en omsætning på 20,7 milliarder kroner, hvilket er syv procent mere, end i det tilsvarende kvartal sidste år, hvor Sun måtte indkassere en svidende kindhest med en rød bundlinie og et underskud på 1,3 milliarder kroner.

I det seneste kvartal tabte selskabet 328 millioner kroner.

Ifølge selskabet skyldes den øgede omsætning især godt salg af Suns x64-servere, ligesom der har været pæn vækst i salget af styresystemet Solaris 10.

Omstruktureringer

Sun har i den seneste tid gennemgået en større omstrukturering, som er blevet iværksat af topchef Jonathan Schwartz, der i april sidste år afløste stifter Scott McNealy.

Blandt andet er medarbejderstaben blevet reduceret med 5.000 mand. Til gengæld har Sun købt Storage Tek for at vinde andele på storage-markedet.

- Suns finansielle resultater dette kvartal beviser, at vores strategi og disciplin er rigtig, lyder det fra Jonathan Schwartz.

Sun venter yderligere fremgang i den kommende tid og har blandt andet store forventninger til den samarbejds-aftale, som selskabet har indgået med Intel om at promovere hinandens kerne-produkter.

Det betyder blandt andet, at Sun snart vil præsentere en produktlinie baseret på Intel-chips, mens Intel til gengæld vil slå på tromme for Solaris-styresystemet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere