IBM satser på social software til virksomheder

Lotusphere: Kollektive bogmærker, blogsoftware, wikis og brugerdefinerede nøgleord skal ind i virksomhederne, mener IBM.

Orlando, Florida: På førstedagen af Lotusphere-konferencen har IBM annonceret en bølge af ny social software, som kommer på markedet i løbet af i år.

Det drejer sig om Lotus Notes 8, som fra næste måned går i offentlig betatest og kommer på markedet i midten af året.

En omdesignet grænseflade byder på en række funktionaliteter, som børster det noget støvede indtryk af programmet af.

IBM-produkter skal være cool

Indirekte erkendte erkendte Mike Rhodin, lederen af Lotus for IBM, at den eksplosive udbredelse af Web 2.0-applikationer hos slutbrugere, har skabt et behov for, at kunne levere de samme funktionalitet i software rettet mod virksomheder, som det har taget flere år for IBM at leve op til i form af konkrete nye produkter.

- Tiden for fleksible og intuitive samarbejdsværktøjer er inde. De skal være cool, så folk vælger dem fremfor at få dem påtvunget. Værktøjer spreder sig af sig selv, hvis de er cool, fleksible og nemme at bruge, konsterede han under sin åbningstale på Lotusphere mandag.

Den ny Lotus Notes 8 rummer understøttelse af det åbne dokumentformat ODF og har i flere måneder kørt i betatest hos 100 virksomheder.

Produktet indeholder en rss-reader, har integrerede chatmuligheder og mulighed for konvertering af dokumenter til pdf-format.

Tiltrængt makeover af Lotus Notes

Brugergrænsefladens funktionalitet er strammet betydeligt op og selve designet er efter omfattende brugerrespons redesignet til at fremtræde nedtonet og moderne.

Det er imidlertid ikke blot Lotus Notes i en tidssvarende version, der er grænsende til det indbydende i brugergrænsefladen, som IBM kunne løfte sløret for under Lotuspheres åbning mandag.

En hel stribe af social software blev lanceret i det som virksomheden selv betegner som den største udvidelse nogensinde af Lotus programportefølje for social software.

Lotus Connections er navnet på på fem forskellige integrerede værktøjer der integrerer velkendte Web 2.0-fænomener som blandt andetkollektive bogmærker, blogs, communities og en aktivitetsorienteret kategorisering af opgaver i en softwarepakke.

Produktet bliver tilgængeligt i andet kvartal i år.

Web 2.0 på virksomhedsmanér

Lotus Quickr er navnet på ny software til indholdsdeling, som gør det muligt for virksomhedens ansatte at dele indhold på tværs af hele organisationen.

Som en udvidet udgave af fotodelingstjenesten Flickr baserer Qickr sig også på folksonomier - en brugerdrevet indholdskategorisering baseret på frit definerbare nøgleord. Produktet lover IBM klart inden juli.

IBM's bud på instant messaging, Sametime, kommer i en ny udgave med videounderstøttelse og bliver samtidig udvidet til også at understøtte MacOS på klientsiden og Linux på serversiden.

IBM byder også på en opdatering af portalsoftwaren WebSphere Portal Express 6.0 som er beregnet til virksomheder med under 1000 ansatte. Produktet er tilgængeligt fra slutningen af januar.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel