Vagtlæge-it plages af børnesygdomme

Vagtlægerne i den nye Region Midtjylland har været på overarbejde siden nytår. Det nye it-system har svigtet – og koordinationen foregår over mobiltelefoner.

Blyanterne har været i flittig brug og mobiltelefonerne er rødglødende hos vagtlægerne i den nye Region Midtjylland. Årsagen er store problemer med de it-systemer, som skal understøtte lægernes bærbare computere.

Læge Jens Michael Larsen er it-ansvarlig for vagtlægeordningen i den nye region. Han fortæller, at lægerne har været nødt til at sende ekstra meget personale ud på vejene.

- Det har været en kæmpe belastning. Vi har bidraget til fejlretningen og samtidig har vi serviceret vores kollegaer ude i marken, siger Jens Michael Larsen.

Vagtlægerne er vant til at have en bærbar computer, der i samspil med de centrale systemer, kan vise dem, hvor næste aftale er. Samtidigt kan lægerne melde tilbage til det centrale center.

Uden for fare

Jens Michael Larsen forklarer, at der har været relativt små fejl i det centrale system.

Men den altafgørende kontakt til lægerne, der kører rundt, har fejlet fuldstændigt.

Trods problemerne er lægerne sluppet gennem årets første uger uden, at det har skadet patienterne.

- Der er ikke nogen, der har været i fare eller har fået en dårligere behandling på grund af det her, siger Jens Michael Larsen.

- Vi har erfaringer fra tidligere ændringer i it-systemerne, så vi var klar, konstaterer han.

Det er EG Data Inform, som leverer systemet. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra firmaet.

Nødvendig ændring

Læge Jens Michael Larsen forklarer, at det var nødvendigt at tage et nyt system i brug i Region Midtjylland, som er sammensat af to af de gamle amter og to halve amter.

- Det gamle program kunne ikke klare det, fortæller Jens Michael Larsen.

De midtjyske læger er de første til at tage systemet i brug – og de øvrige regioner følger formentlig efter, når systemerne er oppe og køre.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. marts 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere