Danske net-udbydere holder skarpt øje med Fon

Hverken TDC, Cybercity eller Telia tillader kunderne at deltage i Fon-netværket, hvor medlemmerne deler deres trådløse internetforbindelser med hinanden. Tele2 ser derimod ikke noget problem i netværket.

De største danske internetudbydere holder et vågent øje med WiFi-netværket Fon, hvor medlemmerne deler deres internetforbindelser med hinanden.

Fon er efterhånden til stede i det meste af verden med omkring 50.000 hotspots.

I november indtog netværket så Danmark og annoncerede ved den lejlighed blandt andet, at man ville uddele 50.000 gratis routere her i landet, for at få netværket skudt i gang.

Konceptet, hvor de såkaldte Foneros deler deres internetforbindelser med hinanden, er ikke faldet i god jord hos internetudbyderne, for delingen er i strid med de abonnementsbetingelser, som kunderne har skrevet under på.

- Helt generelt er det vores vilkår, at de forbindelser, man køber, er individuelle eller husbestemte forbindelser, og dem må man ikke dele, lyder det fra Jesper Bjerre, Markedsdirektør TDC

Kan lukke forbindelsen

Han vil ikke komme nærmere ind på, om TDC har skredet ind over for Fon-medlemmer, men afviser ikke, at kunder kan få lukket forbindelsen, hvis de bryder aftalevilkårene.

- Vi har desværre misbrugssager fra tid til anden, hvor det blandt andet sker, at der er nogen, der deler deres forbindelser, og der har vi i meget få tilfælde måttet rette henvendelse til kunden og i de meget grove tilfælde også afbrudt samarbejdet, siger Jesper Bjerre.

Han understreger, at det endnu ikke er noget alvorligt problem for TDC, men at man naturligvis følger udvikling. Det samme gør man hos konkurrenterne Cybercity og Telia.

- Det er helt klart ikke tilladt at dele sin forbindelse. Vi kigger i øjeblikket på det for at se, hvor udbredt det er, og hvis vi opfatter det som et problem, så skrider vi ind. Men indtil videre afventer vi, siger Rune Fick Hansen, pressechef i Telia.

- Det er problematisk for os, for som almindelig kunde i Cybercity skriver du under på nogle vilkår – blandt andet, at du ikke må dele din forbindelse. Så det er da klart noget, vi ser på, hvordan vi skal forholde os til, forklarer Peter Glüsing, der er pressechef i Cybercity.

Tele2 ser intet problem

Hos Tele2 har administrerende direktør Thomas Nistrup en noget anden holdning til Fon og deling af internetforbindelser.

- Det har vi ikke tænkt os at gribe ind over for. Folk betaler for deres abonnement, og så må det jo være deres sag, hvad de bruger forbindelsen til. Det vil vi helst ikke blande os i, så vi har ikke tænkt os at leje politimænd, og der bliver ikke noget dyneløfteri herfra, siger han.

Hos TDC peger Jesper Bjerre på, at man generelt ikke blander sig i, hvad kunderne bruger forbindelserne til, men at det kan være nødvendigt i de ekstremt grove tilfælde.

- Der skal være en god balance. Vi blander os generelt ikke i, hvad folk laver, ligesom postvæsenet heller ikke åbner folks breve. Men i grove misbrugssager tror jeg, at det er i alles interesse, at vi skrider til handling i fællesskab med kunden, siger Jesper Bjerre.

Han peger på, at kunden risikerer, at internetforbindelsen bliver brugt til ulovlige formål, hvis man deltager i Fon-netværket.

Det har i dag ikke været muligt at få en kommentar fra Robert Lang, leder af Fon i Europa, da han holder ferie.




IT-JOB

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Sr. Test Analyst

Ward247 ApS

IT Operations Manager
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere