Nu kommer medielicensen

Fra den 1. januar indføres den nye medieafgift så brugere af mobile enheder også skal betale licens. Medielicensen omfatter nemlig alle apparater, der er i stand til at modtage og gengive billedprogrammer og -tjenester herunder pc’er samt visse mobiltelefoner og PDA’er.

Ændringen fra tv-licens til medielicens sker for at fremtidssikre licensfinansieringen af Danmarks Radio og de regionale TV 2-virksomheder. Begrundelsen for at omlægge reglerne er, at den teknologiske udvikling går stærkt i disse år.

Der kommer flere og flere apparater i handelen, som ikke er traditionelle tv-apparater, men som kan bruges til at se tv på, og som også bliver brugt til det formål.

Samtidig er forventningen, at antallet af husstande, der afskaffer det traditionelle fjernsynsapparat og i stedet vælger at se tv på eksempelvis computeren, vil stige stærkt.

30.000 nye licensbetalere

Ved at indføre medielicens sikres det, at alle, der har et apparat, som kan vise tv-signalerne, betaler licens og dermed bidrager til den kollektive finansiering af de danske public service-tilbud.

En medielicens dækker alle licenspligtige apparater i husstanden. Man skal således kun betale én medielicens pr. husstand uanset, hvor mange computere, fjernsyn, radioer eller mobiltelefoner, man har.

Der sker således ingen ændring for husstande, som i dag betaler farvelicens, men loven får betydning for brugere af håndholdte enheder, der ikke inkluderede en licensbetaling i anskaffelsesomkostningerne.

Kulturministeriet har tidligere over for Computerworld anslået, at medielicensen frem til 2010 vil give 30.000 nye licensbetalere.

Farvel til sort/hvid

Medielicensen vil omfatte alle apparater, der er i stand til at modtage billedprogrammer og -tjenester.

Ud over almindelige fjernsynsapparater vil medielicensen således også omfatte computere med tv-tuner og internetadgang, der gør modtagelse af levende billeder mulig. Indtil videre omfatter det en bredbåndsforbindelse på minimum 256 kbit/s.

Samtidig vil bærbare enheder blive omfattet af reglerne, forudsat at disse kan modtage billedprogrammer og –tjenester direkte via eksempelvis 3G eller internet.

Når de nye regler overtager, vil den tidligere sort/hvid-licens blive afskaffet. Den eneste mulighed for at slippe billigere i licens er derfor radiolicensen.

Den nye medielicens koster 1.075 kroner hvert halve år.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer