Svensk selskab vil ikke blokere for Allofmp3.com

Den svenske internetudbyder, Perspektiv Bredband, stopper med at blokere for adgang til Allofmp3.com. ”Blokeringen var en forhastet beslutning”, udtaler selskabet. The Pirate Bay svarer med at hæve sin blokering af Perspektiv Bredbands kunder.

Den massive kritik, som blev rettet mod den svenske bredbåndsudbyder, Perspektiv Bredband, efter at selskabet valgte at blokere for adgang til musiksiden Allofmp3.com, har givet resultat.

Spærringen hæves nu og ledelsen foretager en kovending.

- Vi tog en forhastet beslutning og frastod dermed fra vores opgave. Jeg beklager dette, siger selskabets administrerende direktør, Fredrik Winbladh, i en pressemeddelelse.

Perspektiv Bredbands nye talsmand, Mikael Paulsson, henviser til den skarpe kritik fra kunderne og meddeler, at blokeringen allerede er ophævet.

Ikke lignende spærringer i fremtiden

Til ComputerSweden siger han, at selskabet er en trafikneutral operatør, som kun sælger netadgang og ikke blander sig i trafikken.

Derfor skal man heller ikke forvente lignende spærringer af adgang til websteder i fremtiden.

Det er i dag to uger siden, at Perspektiv Bredband spærrede for adgangen til den russiske musiktjeneste med henvisning til en afgørelse i den danske fogedret.

En dom, der også efterfølgende har fået størstedelen af de danske udbydere til at lukke for adgangen til Allofmp3.com.

Oprørte kunder årsag til ophævning

Fredrik Winbladh troede, at flere svenske udbydere ville følge efter.

– En del af vore kunder er blevet oprørte. Vi har lyttet til dem og taget deres synspunkter til os. Som en følge af dette ophæver vi blokeringen af det russiske site, siger Fredrik Winbladh til ComputerSweden.

Straks efter at Perspektiv Bredband indførte sin spærring, svarede personerne bag bittorrent-trackeren The Pirate Bay igen med samme mønt.

Perspektiv Bredband kunder mødtes derfor på The Pirate Bay af en meddelelse om at blokeringen er gensidig.

- Som et af de største svenske websites vil vi ikke stiltiende se på, at vores brugeres grundlæggende frihed indskrænkes, skrev The Pirate Bay.

At Perspektiv Bredband nu ændrer sin politik bydes velkomment af Gottfrid Svartholm, en af The Pirate Bays stiftere. Den gensidige spærring er derfor også ophævet.

– Det føles vældigt skønt, at de har fået fornuften Tilbage. Det havde været en farlig vej at slå ind på, siger han til ComputerSweden.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere