Microsoft afviser strømkritik af Xbox 360

Microsoft har ikke meget til overs for en undersøgelse fra Elsparefonden om strømforbruget i fire spillekonsoller, hvor Xbox 360 er testens sorteper. Man kan ikke sammenligne to forskellige generationer, mener selskabet.

Microsoft har ikke meget til overs for en undersøgelse fra Elsparefonden, der i december 2006 har testet strømforbruget i fire forskellige spillekonsoller, der findes på det danske marked.

Undersøgelsen viser, at Microsofts XBox 360 har det højeste strømforbrug på 159,4 watt, når man spiller et spil, og 134,2 watt, når spillekonsollen er tændt, men ikke bliver benyttet.

Til sammenligning findes det laveste strømforbrug i Nintendos GameCube, der har et strømforbrug på henholdsvis 22,6 og 22,2 watt.

Kan ikke sammenlignes

Kristian Sveigaard, landechef i Microsoft Danmark og ansvarlig for XBox 360, mener imidlertid ikke, man på nogen måde kan sammenligne XBox 360 med de tre andre konsoller, da de tilhører forrige generations konsoller med blandt andet mindre processorer og mindre ram.

- XBox 360 er en ny konsol, som kører højere opløsning, har Dolby Surround Sound som standard, har dobbelt processor og leverer en meget større high definition oplevelse. Vi snakker også om en konsol, som har trådløs teknologi indbygget, siger Kristian Sveigaard.

Han kritiserer Elsparefonden for at være kommet med pressemeddelelsen i weekenden, hvor Microsoft ikke har været i stand til at kommentere den og belyse forskellene på de fire konsoller.

Fejl i beregninger

Derfor fremgik det heller ikke af Elsparefondens pressemedddelelse, at XBox 360 som den eneste af de testede konsoller har en automatisk standby-funktion.

Det betød, at XBox 360 fejlagtigt stod opgivet til at koste mere end 2.000 kroner årligt i strøm, hvis konsollen stod konstant tændt uden at blive brugt.

Elsparefonden har rettet fejlen i en ny pressemeddelelse denne formiddag.

Her skriver fonden, at den årlige el-udgift til Microsoft XBox på grund af standby-funktionen er lavere end beregnet, men præcist hvor meget bliver ikke angivet.

Ifølge Kristian Sveigaard kan brugeren i øvrigt selv indstille sine standby-præferencer på konsollen.

Han lægger desuden vægt på, at der med tiden vil komme flere strømbesparende komponenter i XBox 360 som en naturlig del af udviklingsprocessen.

- Det bliver der kontinuerligt videreudviklet på. Vi har ikke aktier i et energiselskab, så vi har ikke en eller anden målsætning om, at den skal bruge mest muligt strøm, siger Kristian Sveigaard.

Kun lancerede modeller testet

Netop denne kontinuerlige udvikling er baggrunden for, at Elsparefonden har valgt kun at teste de nævnte fire konsoller.

Projektleder i Elsparefonden, Christian Lüders, mener, at den mest rimelige måde at teste på var at købe de konsoller, der var på markedet på samme tidspunkt.

Og eftersom Playstation 3’s lancering i Danmark og resten af Europa er udskudt til marts 2007, har det ikke været muligt at teste denne.

Til gengæld er det ikke til at sige, hvorfor Nintendo Wii ikke er at finde i Elsparefondens test, idet konsollen blev lanceret i Danmark 8. december.

Christian Lüders vil dog ikke afvise, at fonden kommer med endnu en test på et senere tidspunkt.

- Det er helt klart oplagt at forsøge at sammenligne spilkonsollerne, når de er på samme generationsniveau. Det vil vi overveje, når vi får de nye generationer, siger Christian Lüders.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere