Outsourcing spredes på flere leverandører

Tema: Virksomhederne er begyndt kun at outsource dele af it og sprede outsourcingen på flere leverandører.

Outsourcingmarkedet er stadig i vækst men på en anden måde end tidligere.

Hvor en virksomhed før i tiden kunne beslutte at outsource stort set al it til én leverandør, så vælger virksomhederne i større grad kun at outsource dele af it og det til flere forskellige leverandører.

Eksempelvis kan helpdesk-funtionen stadig være intern, mens netværksdriften er outsourcet.

– Mange kunder har haft kæmpestore outsourcing-aftaler. Kunderne er blevet klogere, de finder måske ud af at tage noget af det hjem igen, forklarer Marianne Kolding, analytiker hos IDC med speciale inden for outsourcing og offshoring.

– Langt hovedparten af outsourcing er stadig de store virksomheder. Vi begynder dog at se flere af de mellemstore virksomheder. De små og mellemstore har været bange for at forsvinde i mængden, siger Marianne Kolding.

Hvad kan betale sig?

Det er især outsourcing af netværk og pc’er, som de små og mellemstore virksomheder er interesserede i.

Også det såkaldte application-management, hvor en leverandør tager sig af vedligehold og videreudvikling af it-systemer, er tillokkende for de små og mellemstore virksomheder.

– Det er spørgsmålet, om det er rentabelt for en lille eller mellemstor virksomhed at have sit eget it-personale til it-systemerne. De tegner måske en servicekontrakt, hvor de så betaler per tilkald eller service. Strengt taget er det ikke outsourcing, men outtasking, siger Marianne Kolding.

Tendens til insourcing

Selvom IDC generelt forventer en vækst i outsourcingmarkedet, er der dog en mindre modsatrettet tendens, der går på insourcing. Virksomhederne begynder at tage nogle af de hidtidige outsourcede aktiviteter hjem igen.

En IDC-undersøgelse viser, at over 15 procent af svenske virksomheder har valgt at insource, det samme gælder over 10 procent af de finske og norske virskomheder, mens det kun er fem procent af de danske virksomheder, der har valgt at tage outsourcede aktiviteter tilbage igen.

Ifølge Nils Molin, administrerende direktør for IDC i Sverige, er årsagerne til insourcing en blanding af en række faktorer.

Den oftest forekommende begrundelse er en mangel på fleksibilitet hos outsourcingleverandøren. Det har ikke vist sig at være så enkelt at skalere it-systemernes kapacitet op og ned afhængig af behov, som virksomheden havde regnet med, da man outsourcede.

En anden årsag er, at virksomhederne føler, de mister kontrollen med it. Endelig begrundes insourcing med, at omkostningerne og kvaliteten ikke har stået mål med forventningerne.

Mere kontrol

For at undgå risici med store traditionelle outsourcingkontrakter, reducerer virskomhederne størrelsen og længden af outsourcing-kontrak-
terne. Samtidig spreder de risikoen ved at outsource til flere leverandører.

– Ud over at der er kunder, der ikke har været tilfredse med outsourcing, er der dog også en anden vigtig grund til insourcing. Markedet er blevet mere modent. Kunderne bliver mere selektive og ønsker mere kontrol. I stedet for at outsource det hele, outsourcer de kun nogle enkelte dele. Og det sker til forskellige leverandører, siger Nils Molin.

Det bekræftes af tal fra outsourcingleverandørerne. Eksempelvis oplevede IBM et 32 procents fald i indgåelse af store eller strategiske outsourcingaftaler i fjerde kvartal af 2005.

Krav om certificering

En anden trend på outsourcingmarkedet er kravet om certificering af outsourcingleverandørerne. Det er den relativt nye ISO20000-certificering, der er en international standard for it-service management.

En ISO20000-certificering viser, at den certificerede virksomhed har godt styr på sine it-processer. På den måde hænger ISO20000 sammen med ITIL (Information Technology Infrastructure Library).

ITIL er en samling af best practices for, hvordan man driver en effektiv it-funktion. Man kan ikke certificeres i ITIL, men ISO20000 bygger blandt andet på ITIL.

En række danske offentlige myndigheder som SKAT, politiet og SKI (Statens og Kommunernes Indkøbs Service) har stillet krav om, at leverandører arbejder i henhold til ITIL.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis