Et gammelt ordsprog lyder “hvad skjules i sne kommer frem i tø”. Og i dag er det ordsprog mere aktuelt end nogensinde.
For mens medierne taler om den globale opvarmning og risikoen for at polerne smelter, må vi som individer – private og professionelle – forberede os på en helt anden og næsten lige så drastisk flodbølge. Flodbølgen af information om vores privatliv.
I en underholdnings-udsendelse på tv for nylig “afslørede” erhvervsmanden Asger Aamund, at han en gang som dreng havde taget en mønt fra sin mors pung.
Historien var ret uskyldig og nok ikke afvigende fra, hvad millioner af andre børn har gjort. Men det, som var slående, var hans ærlighed – og fortællingen om, at historien for ham var så pinlig, at han først som voksen fortalte den til sin mor.
Den type ærlighed og åbenhed kan på mange virke næsten grotesk, men den er nok det bedste, og måske det eneste, forsvar imod den udvikling vi står overfor.
Fortiden opsøger os
I løbet af de næste fem-ti år vil flere og flere stå ansigt til ansigt med deres egen fortid, når en flodbølge af information, som man troede var privat, vælter ind over os. Vi vil blive tvunget til at forholde os aktivt til selv de mindste detaljer om vores fortid – forskyldt som uforskyldt. Løgn, sandhed og variationer.
I morges fik jeg en Google Alert med mit navn på. Google havde fundet et website hvor der tilsyneladende blev ført protokol over personer med et efternavn, der lignede mit.
Websitet ZoomInfo havde et par hundrede personer inden for kate-gorien Bove og Bove-Nielsen, med navn, by og arbejdsplads. Og på listen var min søster og jeg, som er de mest synlige i Bove-Nielsen familien herhjemme.
Min søster arbejder ganske vist ikke længere hos Microsoft Business Solutions – som der stod på listen – men alligevel gav listen stof til eftertanke. Især fordi den var genereret af en kraftfuld computer, som kun har et mål i livet – nemlig at generere den slags lister. Og det er kun den spæde begyndelse.
Søgemaskiner bruges flittigt
Allerede i dag bruger mange HR-folk flittigt søgemaskinerne til at finde information om kandidater før den afgørende jobsamtale. Og før vigtige forhandlinger har parterne på hver side af bordet gjort deres til at finde information frem som kan enten stoppe, eller accelerere forhandlingerne.
I fremtiden vil vi kunne stå i en situation hvor konkurrenter og kolleger har lavet for eksempel slægtsforskning på nettet – og vil bruge informationen mod dig. Hvad vil du for eksempel sige til at sidde i et møde og blive konfronteret med, at du er i familie med en kendt Nazi-bøddel?
Så ville det være rart at kunne sige, at du da også er i familie med Gandhi, ikke?
Vi har slet ikke set toppen af isbjerget endnu. Men en ting er givet. Privatlivets fred varer ikke evigt. Der er en god chance for at du i de kommende år vil blive ramt af brudstykker af sandhed og løgn fra og om dit eget liv.
Og den, der har den bedste historie, vinder. Det betyder intet, om den er sandt eller falsk. Bare historien sælger billetter. Det kan være svært at spå om din fremtid – men måske endnu sværere at spå om din fortid.
Måske skulle du allerede nu begynde at skrive dine erindringer, så du har noget at stå imod med – når privatlivets krig for alvor bryder ud.
Jesper Bove-Nielsen er forfatter, foredragsholder og konsulent.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.