Skype-stifteres nye projekt lige på trapperne

Janus Friis’ og Niklas Zennstroms nye projekt The Venice Project er tæt på en lancering, men er dog stadig omgærdet af en vis mystik. Det ligger dog fast, at der bliver tale om en kombination mellem tv og internet.

Den ene af grundlæggerne bag Kazaa og Skype, Niklas Zennström, talte tirsdag på en konference for entreprenører i Sverige.

Her berørte han blandt andet sit nye projekt The Venice Project, som han udvikler sammen med sin faste kompagnon Janus Friis.

På spørgsmålet om, hvad projektet egentlig går ud på, svarede Niklas Zennström dog i samme svævende termer som tidligere.

Net og tv kobles sammen

Projektet handler i bund og grund om at koble tv og internet sammen, og tjene penge på annoncer, men en lancering er nært forestående, kunne Zennstrom afsløre.

- Vi kalder fjernsynet for ’tossen – det kan ikke så meget andet end viderebringe billeder og lyd. Men internet og computere er ganske smarte, så målet er at tage det bedste fra begge verdener og gøre det hele mere personligt, fortalte Niklas Zennström.

Han pegede desuden på, at der i dag lægges væsentlig flere annoncekroner i tv-reklame end internet-ditto, men at det er svært at beregne værdien af reklamens effekt på tv.

Der er derfor store muligheder for at høste mange annoncekroner på at levere tv-indhold via internettet, mener Zennström.

Niklas Zennström virker dog ikke som om han er urolig for – på samme måde som med Kazaa – at havne i en debat om ophavsrettigheder med ejerne af indholdet.

Han mener, at tv-selskaberne er meget interesserede i at indgå aftaler med internetselskaber, der giver dem mulighed for at få leveret deres indhold til kunderne.

- Internet og tv har haft en femårsperiode, hvor man har lært hinanden bedre at kende. Advokater har tjent mange penge på dette, men nu har medieindustrien forstået, at internettet er oplagt til leveringen af deres tv-indhold, mener Niklas Zenstrom.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere