Firekerne-chip skal sikre Intel fører-trøjen

Intel håber at kunne svinge sig hujende op i sadlen med selskabets nye firekerne-chip, som pc-leverandørerne allerede har taget til sig. Helt nye produktions-metoder har ført til udviklingen af den første firekerne-chip til almindelige pc'er.

Intel er klar med selskabets første fire kerne-chip, som selskabet har meget store forventninger til.

Med chippen håber Intel nemlig at kunne generobre noget af det land, som selskabet i den seneste tid har tabt på især servermarkedet.

I løbet af det seneste er selskabet rykket fra traditionelle processorer til først to og nu fire kerner.

- Vi har på blot et år fire-doblet ydelsen. Det er faktisk ret fantastisk. Vi har været gennem en periode med dårlige resultater, men nu har vi genopbygget hele vores produktionsmodel, og nu begynder vi igen at levere resultater, lyder det fra Pat Gelsinger fra Intel digitale virksomhedsgruppe til Financial Times.

Har ændret produktionen

Ifølge Financial Times har Intel ændret produktions-struktur fra at have dedikerede server-, desktop- og bærbare-medarbejdere til nu at have paraply-hold, der arbejder på tværs af de tre forskellige samlebånd.

Selskabet håber, at den nye vifte af firekerne-chips kan give selskabet et stærkere fodfæste på det voksende spil-pc marked.

De nye Intel-chips, Xeon 5300 og Core 2 Extreme QX6700, er kraftige nok til at kunne levere mærkbart bedre ydelser til både forsknings-sektoren, underholdnings-sektoren og forretnings-sektoren, lyder det fra Intel.

Ifølge Intel kører Xeon 5300 50 procent hurtigere en Intels egen Xeon 5100, men bruger samme mængde strøm.

Server-producenterne Dell, Hewlett-Packard og IBM har allerede meddelt, at de alle er på vej med nye systemer, der er baseret på de nye Intel-chips.

Flere på vej

På vej er også Fujitsu og SGI, mens en stribe af spil-pc producenter, som Alienware, Dell, Falcon, Gateway og Hypersonic er på vej med maskiner baseret på QX6700.

Chip-producenterne har i mange år bygget flerekerne-chips, som især anvendes til avancerede servere og mainframes. For eksempel er Azul Systems på vej med en 48-kerne processor, der ventes på gaden i løbet af næste år.

Indtil nu har det imidlertid krævet optimeret software at anvende multikerne-chippene, og Intel bliver den første store chip-producent, der fører multikerne-konceptet ned i en skala, hvor også mindre computere, der anvender kommerciel software, kan være med.

Der vil dog efter alt at dømme gå nogle år, inden almindelige pc'ere for alvor kan udnytte firekerne-teknologien.

Intel har i flere kvartaller ikke nået det forventede resultat og er fortsat i fuld gang med at reorganisere selskabet. Det har blandt andet ført til 10.500 afskedigelser i en række forretnings-enheder.

Chipproducenten AMD forventes ikke at levere sine quad-core-processorer, der går under kodenavnet Barcelona, før tidligst i andet kvartal af 2007.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel