Næste skridt: Avispirater

Vi har kun set begyndelsen på de muligheder, som systematisk krænkelse af ophavsrettigheder på internettet giver. Nye kæmpe-slagsmål venter.

ComputerViews: Spidsfindigheder i russisk lovgivning om ophavsret er blevet et hot samtaleemne over danske spiseborde, mens pladeselskaberne kæmper en tilsyneladende umulig kamp imod misbrug af deres produkter.

Men musik er bare begyndelsen.

En AllofDivX.com ligger lige til højrebenet til Blockbusters utvivlsomt store misfornøjelse, men alt hvad der kan sælges i digital form vil fremover kunne blive udbudt gratis eller meget billigt af foretagender i udlandet.

Avisbranchen vil ganske givet være blandt de næste deltagere i ophavsrets-slagsmålene, og de danske medievirksomheder kan lige så godt med det samme forberede sig på, at en butik som AlloftheNews.com slår dørene op.

Forestil dig følgende: Dygtige og kapitalstærke forretningsmænd åbner en internetbiks i Rusland, hvor man kan læse og søge ubegrænset i alle verdens store aviser – herunder alle de danske – for blot fem US dollar om måneden.

Firmaet vil udover at høste alle de gratis nyheder, aviserne lægger på nettet, også købe e-udgaven af samtlige udvalgte aviser som pdf-fil hver dag og tilføje indholdet til et støt voksende artikelarkiv.

Websiden er helt efter bogen: En intuitiv og lækker brugergrænseflade uden reklamer, men med alverdens features som nyhedsalarmer eller et ugentligt analyse-sammenkog tilsendt som pdf, redigeret automatisk efter hver abonnents interesser og smag.

Vil du være inden for eller uden for?

Forbrugere verden over skal nu gøre op med sig selv, om de vil holde sig inde for loven, eller vælge det ulovlige og langt bedre produkt.

Skal det være et avisabonnement (flere tusind kroner om året for én avis), netaviser med stadigt mere påtrængende reklamer eller krav om betaling, suppleret med søgninger i Infomedias avisarkiv (mellem 17,50 og 39(!) kroner per artikel)?

Eller en langt billigere, mere overskuelig løsning, med et tusindfoldigt større udvalg – der så blot er ulovlig at bruge?

Det eneste, der forhindrer en sådan internettjeneste i at dukke op i morgen, er ophavsret-lovgivning samt forbrugernes moral.

Men erfaringerne viser efterhånden tydeligt, at ingen af delene vil kunne dæmme op for fænomenet.

Også andre lande vil slå dørene op

Skulle smuthullerne i russisk lovgivning og landets juridiske system ikke række, skal der nok være andre af klodens lande, der kan huse et sådan firma og dertilhørende server uden brok.

Efter at avisbranchen således er blevet truet grundigt på dens levebrød kommer turen til bogverdenen.

Allerede nu florerer indscannede bøger på fildelingstjenester, men i løbet af nogle år vil e-bogen dukke op som et reelt alternativ, efterfulgt af dejligt billige men lyssky e-bogs-forhandlere i udlandet.

Find popcornene frem og gør dig klar til at overvære nogle uskønne globale copyright-slåskampe de kommende år.

Og overvej imens om du vil kunne holde dig inden for lovens rammer?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer