Blot få dage efter, at konkurrenten Dell løftede sløret for selskabets niende generation af PowerEdge-servere, er IBM klar med tilsvarende optimering af server-viften.
Den består af fire nye rack-servere samt en enkelt blade-server, der er udstyret med Xeon 5300-processorer
En quad core-processor har en væsentligt højere ydeevne en maskiner, der kører på dual core-processorer.
Det skyldes, at qad core-processoren har fire uafhængige processorer, der gør, at chippen kan udføre fire uafhængige opgaver samtidigt.
64 procent højere ydeevne
Ifølge IBM har de nye servere således en ydeevne, der er 64 pprocent højere i forhold til de tilsvarende servere baseret på dual core-teknologien.
Dell løftede sløret for selskabets tilsvarende maskiner tidligere på ugen, og Hewlett-Packard ventes at præsentere sine nye Xeon 5300-baserede servere i næste uge.
Intels hovedkonkurrent, AMD, ventes at præsentere en quad core-udfordrer til Intels Xeon 5300 om cirka et halvt år.