Prosas hjemmeside dumper med et brag

Spændende er de to fagforeningshjemmesider ikke, men på alle resterende punkter klarer Sam-Data sig ganske godt. Til gengæld får Prosa regulære tæsk af brugerne.

Prosa, forbundet af it-professionelle, står der, når man klikker ind på prosa.dk.

Men brugerne synes ikke, de får en fornemmelse af it-professionalisme.

– Taget i betragtning at det er de it-professionelles hjemmeside, må man da sige, den ligner noget, der er løgn, siger en af brugerne i analysen, som Userneeds har foretaget for Computerworld.

Rodet og gammeldags

Rodet, gammeldags, kedelig, for meget tekst og direkte skuffende er nogle af de andre skudsmål, brugerne giver prosa.dk.

– Prosa har ønsket en dynamisk side, men er kommet til at drukne hele forsiden i nyheder, siger Henrik Schmidt, direktør for Userneeds, om prosa.dk, der indeholder hele to nyhedsspalter på forsiden.

Prosa har også modtaget klager over siden fra egne medlemmer.

– Vi er i gang med en større re-design af siden. Vi har jo selv kunnet se, at der var noget galt, siger webmaster Jesper Svarre fra Prosa.

– Som ansat i Prosa synes jeg, det er rædsomt, at brugerne har været så utilfredse, siger han.

Derimod klarer Sam-Data sig noget bedre, selvom brugerne stadig kalder den kedelig, og mange er utilfredse med, at en video starter automatisk på forsiden.

– Det var jo et spørgsmål om at eksperimentere, at se om nogle nye tiltag kan give noget, siger Finn Hansen, faglig sekretær i Sam-Data.

Derudover får Sam-Data markant bedre resultater.

Dobbelt så mange finder det let at finde rundt på samdata.dk som på prosa.dk. Derudover finder langt flere de rette svar på vores konkrete spørgsmål, og de har også haft lettere ved det.

– Det gør mig ikke alene glad. Det gør mig begejstret, siger Finn Hansen.

Henrik Schmidt mener dog, der er grund til at dæmpe begejstringen. En af grundene til Sam-Datas gode resultater er ifølge Henrik Schmidt at Sam-Data også har været mindre ambitiøs.

– Den er lidt kedelig og ikke særlig dynamisk, siger Henrik Schmidt.

Hvor prosa.dk drukner i nyheder, så drukner nyhederne på samdata.dk i videoklip og reklamer til freelancere og nyuddannede.

– Elementerne er rigtige, men de er placeret forkert, siger han.

Nyheder via nyhedsbreve

Faglig sekretær Finn Hansen fortæller dog, at formålet ikke er at vise nyheder.

De fleste af Sam-Datas brugere klikker sig nemlig ind på nyhederne fra fagforbundets nyhedsbrev.

Under halvdelen af brugerne finder det nemt at finde rundt på Prosa.dk.

Og mere end hver tredje fandt det vanskeligt at finde medlemsprisen uden a-kasse.

Formandens navn fandt de fleste af brugerne i analysen, men også her fandt næsten halvdelen det vanskeligt på Prosas hjemmeside, mens det kun gjaldt hver tiende på samdata.dk.

Jesper Svarre fra Prosa mener, at det er en meget god illustration af, hvad der er det overordnede problem med Prosas hjemmeside.

– Det er fordi, vi har været slemme til at bygge hjemmesiden efter vores organisation. Man skal finde svaret under punktet ‘hovedbestyrelsen,’ men det kan folk selvfølgelig ikke vide,siger webmasteren.

Klassisk bommert

En sådan brøler må slet ikke ske i 2006, mener direktør for Userneeds, Henrik Schmidt.

– Det var engang en klassisk fejl, men man hænger i håndbremsen, hvis det stadig forekommer i dag. Det var en fejl, vi så hos kommunerne for fem år siden og endnu længere for de fleste organisationer. Det burde slet ikke være et problem for en fagforening for it-professionelle, siger han.

Det forklarer heller ikke, hvorfor kun hver fjerde har kunnet finde oplagstallet for Prosabladet.

Flere brugere klager over, at der står på hjemmesiden, at det kan man finde under prosabladets profil, men at oplysningen ikke står under dette punkt.

Uoverskueligt og rodet mener brugerne.

Det er Jesper Svarre grundlæggende enig i.

– Det er nu mest forsiden, men det er selvfølgelig også det, folk ser først, erkender Jesper Svarre.

Den første del af Prosas redesign vil være færdig omkring nytåret.

Sam-Data vil også gøre sine side mere spændende, men har ikke sat dato på ændringerne endnu.




IT-JOB

Metroselskabet og Hovedstadens Letbane

BIM Coordinator

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Kinaxis Sr. Solution Consultant
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere