Fujitsu Services bekræfter, at selskabet i 2004 stavnsbandt selskabets medarbejdere til virksomeheden med en meget striks non-solicitationsaftale, også kaldet jobkartel-aftale.
Det sker, efter Computerworld i sidste uge afslørede, at selskabet havde haft de pågældende aftaler.
- Det er korrekt, at man tilbage i 2004 har lavet nogle aftaler, hvori man har haft nogle ret stramme krav over for sine kunder og også over for medarbejderen. Det har vi lavet om, så vi i dag følger IT Branchens retningslinier, siger Hans Iakob Estrup, administrerende direktør i Fujitsu Services, der tiltrådte i april 2006.
Kunden må ikke kontakte
Retningslinjerne indebærer, at det kun er kunden, der ikke må kontakte leverandørens konsulenter, hverken direkte eller indirekte.
Reflekterer konsulenterne derimod på et stillingsopslag eller fremsender uopfordrede ansøgninger, betragtes det ikke som overtrædelser af forbudet.
Hans Iakob Estrup fortæller, at Fujitsus aftale endda er mere lempelig end IT Branchens vejledning, idet aftalen kun omfatter de af Fujitsus medarbejdere, der har været beskæftiget med kundens projekt.
Han afviser dog, at aftalen indtil nu har været hemmelig for medarbejderne.
- Aftalen har ligget fremme på intranettet, så den har faktisk været kendt. Men vi har så yderligere kommunikeret ud på intranettet hvordan vi stiller os over for det, og hvordan forholdene er omkring det, siger Hans Iakob Estrup.
Vi har ikke informeret godt nok
I den omtalte intranetkommunikation, publiceret mandag i denne uge, indrømmer Fujitsu Services over for medarbejderne, at virksomheden næppe har været god nok til at informere om aftalen:
- Vi vil nu tage initiativ til at udarbejde et afsnit herom i personalehåndbogen. Vi har ydermere tilrettet klausulen, således at det tydeliggøres, at medarbejderens aktive jobsøgning ikke omfattes af forbuddet, skriver Fujitsu Services således til selskabets medarbejdere.
Dernæst følger klausulen, som den ser ud i sin nuværende form, hvilket næsten ordret svarer til IT Branchens officielle retningslinjer, som blev offentliggjort 9. oktober 2006.
Hans Iakob Estrup forventer dog fortsat, at kunden - som normal praksis - kontakter ham, hvis kunden ønsker at ansætte en af Fujitsu Services medarbejdere.
- Hvis man vil fastholde et partnerskab, så bør man med rimelighed sige, ’ved du hvad, jeg har en medarbejder, der har søgt over, og du skal være opmærksom på, at vi har skrevet under’. Det er almindelig forretningsmæssig kutyme, siger han.
Prosa: Ikke godt nok
Fujitsu Services ser dermed ud til at have ændret kurs, men det er slet ikke godt nok, mener it-fagforbundet Prosa.
Ifølge Hanne Lykke Jespersen, faglig sekretær i Prosa, får man som regel først personalehåndbogen, når man er begyndt på det nye job.
- Og så nytter det jo ikke noget, at man skriver under på, at man gerne vil have et job, og når man så møder op, så finder man ud af, at man i øvrigt er klausuleret. Det skal man jo vide, når man tager stilling til jobbet. Så det er ikke godt nok, siger Hanne Lykke Jespersen.
Hun forklarer, at problemet med Fujitsu Services aftale er tvivlen om, hvem der egentligt skal bevise, hvem der kontaktede hvem.
- Det var det jo den samme formulering, der blev afprøvet i retten i sagen mellem WM-data og NeoProcess. Faktisk lå der i den sag e-mails fra medarbejderne, hvor de søgte job, og hvor WM-data så siger, at det bare er fingeret, og medarbejderne var blevet kontaktet først, siger Hanne Lykke Jespersen.
Sø- og Handelsretten dømte NeoProcess for aktivt at have ansat to medarbejdere fra WM-data, selvom medarbejderne altså selv have kontaktet virksomheden i første omgang.
NeoProcess ankede efterfølgende dommen til Højesteret, men indgik forlig i sagen i oktober.
Aftaler skal fremgå af ansættelseskontrakt
Ifølge Hanne Lykke Jespersen skal aftalerne fremgå af medarbejderens ansættelseskontrakt, og hvis ikke det er tilfældet, skal der som minimum står, at der er klausuler, og at de fremgår af personalehåndbogen.
- Man skal vide, om man har klausuler eller ej. Og ansættelsesbevisloven siger, at alle væsentlige ansættelsesvilkår skal fremgå af kontrakten, forklarer hun.
- Derudover skal man følge funktionærlovens regler om kunde- og konkurrenceklausuler. Hvis det lyder som en kundeklausul, så skal man lave det som en kundeklausul. Man kan jo ikke bare sige, at medarbejderen er jobbegrænset, men ikke får de penge, som funktionærloven siger, man skal have for det, uddyber Hanne Lykke Jespersen.
Jurist laver aftalerne
Direktør Hans Iakob Estrup kan dog ikke sige præcis hvorfor Fujitsu Services ikke bruger kundeklausuler i stedet for non-solicitationsaftaler.
- Det skal jeg ikke gøre mig til talsmand for, andet end at vi har en jurist i huset, som laver den slags ting, og der kan være nogen gange, hvor man skærper kniven over for vores kunder. Men jeg vil sige, at vi ikke låser vores medarbejdere fast på nogen måde. Og jeg er heller ikke interesseret i at have en medarbejder i virksomheden, som ikke ønsker at være her, slår han fast.
Han Iakob Estrup oplyser i øvrigt, at virksomheden ved kommende ny-ansættelser vil gøre ansøgere opmærksomme på hvilke forhold, de er ansat under i forhold til deres kunder og deres eventuelle muligheder for at flytte derover.
