Skal net-udbyderne bekæmpe Allofmp3?

Computerworld har spurgt tre af Folketingets it-ordførere, om det er rimeligt, at man bruger internetudbyderne til at bekæmpe en internettjeneste som AllofMP3?

De danske internetudbydere får hverken medvind eller modvind fra det politiske landskab i sagen om Allofmp3 og påbud om spærring af internetsider.

Computerworld har bedt tre it-ordførere om at forholde sig til den aktuelle diskussion om Allofmp3.com.

- Jørn Dohrmann, Dansk Folkeparti. Er det rimeligt, at en internetudbyder skal spærre adgangen til en side som Allofmp3.com?

- Nej. Man må i musikbranchen erkende, at internettet er både godt og skidt.

Det er komponisten og pladeselskabet, der skal sikre sig, at der ikke kan downloades filer uden at der er betalt for det, og det må være musikbranchens opgave at sagsøge dem, der står bag internetsiden.

- Det kan ikke være meningen, at man går til internetudbyderne, for de har slet ikke noget med den sag at gøre.

Konservativ tvivl

- Per Ørum Jørgensen, Konservative. Er det rimeligt, at en internetudbyder skal spærre adgangen til en side som Allofmp3.com?

- Ja, det er det, men situationen er ikke sort-hvid. Et eller andet sted handler det om at finde en vis balance omkring det.

Internettet er sådan lidt wild west, og derfor ser man jo også mange løsninger, hvor man famler sig frem i øjeblikket for at imødekomme de interesser, man gerne vil beskytte. I denne situation har jeg det egentligt fint med, at man får sat en stopper for russerne.

Men jeg synes, at det er svært at sige, om fremgangsmåden er rigtig eller forkert, men jeg tror bare, at man må erkende, at internettet er så uoverskueligt, at vi nok i fremtiden i højere grad vil se, at vi griber til den her slags metoder.

Men det stiller da nogle principielle spørgsmål, hvor vi måske ikke har alle svarene endnu.

Hvem har svaret?

- Magnus Heunicke, Socialdemokraterne. Er det rimeligt, at en internetudbyder skal spærre adgangen til en side som Allofmp3.com?

- Vi står i et dilemma. Selvfølgelig skal man gøre alt for at dæmme op for den kriminalitet, der foregår på nettet, men jeg kan også sagtens forstå, at teleudbyderne ikke mener, at det er deres ansvar, for hvor er grænsen så?

- Man kan i hvert fald sige, at fremadrettet vil den her model ikke kunne holde, så derfor påhviler det blandt andet os politikere at finde et svar på, hvad man ellers kan gøre, siger Magnus Heunicke, der dog endnu ikke selv har noget svar på spørgsmålet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere