Spam-mail optræder nu på korrekt dansk

Vi er vant til en massiv strøm af spam-mails på engelsk. Men lige nu oplever Danmark et kraftigt spam-angreb, hvor den udenlandske afsender faktisk har ulejliget sig med at formulere indholdet på dansk – og det endda et rimelig godt dansk

Den dansksprogede spam-mail, der i øjeblikket florerer, udgiver sig for at være et rekrutteringsbureau, som søger medarbejdere til salgs- og marketingsopgaver.

Mailen er velskrevet og ligner til forveksling en henvendelse, der kunne komme fra hvilket som helst rekrutteringsbureau, men der er tale om en fup-virksomhed, som er kendt af både sikkerhedseksperter og politi.

- Det er en ny tendens, siger Diego d'Ambra, direktør hos sikkerheds-virksomheden SoftScan. Det er første gang vi ser velformuleret dansk spam fra en udenlandsk afsender. De tidligere eksempler vi har set, har været meget dårlige oversættelser.

Brev fra personalechefen

Mailen sendes fra en person, der udgiver sig for at være personalechef i virksomheden EJF, og afsenderen lokker med et nyt job, hvor man bliver økonomiansvarlig og mellemmand mellem EJF og virksomheder i Danmark.

Den web-side som mailen henviser til ser meget troværdig ud og bringer blandt andet billeder og biografier af virksomhedens medarbejdere.

Der bringes også logoer på samarbejdspartnere som IBM, HP og Oracle.

Registreringsprocessen er simpel og indbefatter blandt andet at man opgiver sine bankoplysninger – til overførsel af løn for det veludførte arbejde.

Er der penge i skidtet?

Tidligere har fænomenet typisk forgået på engelsk, hvilket har sat en naturlig barriere for hvem, der er faldet for tricket.

Herefter fulgte mails på et gebrokkent dansk, der naturligt også har rejst paraderne hos danskerne. Nu optræder spammails så for førstegang på helt korrekt dansk.

Dansksproget spam er et nyt fænomen, men er der et økonomisk fundament for at gøre ulovlig forretning i landet, kan vi forvente, flere angreb af samme skuffe.

- Hvis der er penge at tjene i Danmark, kan vi med sikkerhed forvente flere danske spam-mails, fortæller Diego d'Ambra.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis