Musikbranche: Udbydere skal lukke for Allofmp3

Pladeselskabernes organisation IFPI ryster på hovedet af TDC, Cybercity og Telia, der stadig holder adgangen til Allofmp3.com åben for kunderne. Internetudbyderne har en moralsk forpligtelse, lyder meldingen fra IFPI, der nu overvejer næste skridt i sagen.

Hos pladeselskabernes rettighedsorganisation IFPI ryster formand Jens-Otto Paludan på hovedet af de internetudbydere, der i går fortalte Computerworld, at man har besluttet at opretholde adgangen til den russiske musiktjeneste AllofMP3.

Udmeldingen kommer, efter at fogedretten i sidste uge tvang Tele2 til at lukke for adgangen til AllofMP3.

Dommen fra fogedretten har dog ikke fået hverken TDC, Cybercity eller Telia Stofa til at lukke for adgangen for musiktjenesten, og det undrer Jens-Otto Paludan, formand for IFPI.

- Nu er det jo frisk viden, men det kommer bag på mig, at man ikke vil rette sig efter den klare afgørelse, der er faldet. Jeg havde da håbet, at man ville forholde sig til, at der nu er blevet truffet en afgørelse om, hvad teleudbydernes rolle er, lyder det fra Jens-Otto Paludan.

Moralsk forpligtelse

De tre internetudbydere har indtil videre valgt at afvente udviklingen i sagen, eftersom de endnu ikke har modtaget noget krav fra hverken IFPI eller fogedretten.

Det kan dog meget vel være på vej.

- Det undrer mig da, at man siger, som man gør. Jeg ved slet ikke, om man kan tillade sig ikke at foretage sig noget, så det skal nu undersøges af de juridiske eksperter, siger Jens-Otto Paludan.

Han mener, at internetudbyderne har en moralsk forpligtelse til at være med til at bekæmpe eventuelle kriminelle handlinger, der foregår via det internet, som de stiller til rådighed.

- Jeg mener godt, at man kan tale om en moralsk forpligtelse her. Her har vi en tjeneste, som alle ved er ulovlig – inklusive alle teleudbyderne. Hvis man formidler bredbånd ud til Danmark, så synes jeg, at det er helt rimeligt, at der er en form for grænsekontrol, og det er lige præcis den, de kan lave her, siger Jens-Otto Paludan.

Nye sager på vej

Han oplyser, at Danmark ikke er det eneste land, hvor IFPI vil køre sager mod internetudbydere med krav om lukning af adgangen til AllofMP3, ligesom der også kan blive tale om krav om lukning af andre online-tjenester.

Og Jens-Otto Paludan giver ikke meget for teleindustriens udmeldinger om, at fogedrettens dom er et skråplan.

- Set fra min position er det helt rimeligt, at der bliver indbygget et ansvar, så man ikke bare kan sige: ”Det må de selv finde ud af”. Det er simpelthen for tyndt, mener han.

Tele2 har kæret dommen fra fogedretten til Landsretten.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering