Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Sony vil ikke opgive batteriforretningen

Til trods for alle problemerne med Sony-fremstillede batterier til bærbare pc’er, der kan bryde i brand, har selskabet ingen planer om at trække sig ud af batteriforretningen.

I kølvandet på den seneste beslutning om at tilbagekalde 250.000 batterier fra egne og Toshibas bærbare pc’er, melder Sony ud, at selskabet ikke har planer om at trække sig ud af batteriforretningen.

Ud over batterier fra Sonys egne og Toshibas bærbare computere, har rækken af tilbagekaldelser blandt andet omfattet batterier, der var leveret til Dell, Apple Fujitsu og Hitachi.

Alle tilbagekaldelserne skyldes problemer med Sony-batterierne, der i særlige situationer kan risikere at overophede og i sidste ende bryde i brand.

- Batteriforretningen er meget vigtig for os. Vi har ingen intentioner om at skrue ned for den eller helt trække os ud af området, sagde Sonys vicedirektør Yutaka Nakagawa på en pressekonference.

9,6 millioner batterier

Noget tyder på, at der samlet set tilbagekaldes 9,6 millioner batterier, og udgifterne til operationen forventes at løbe op omkring 2,6 milliarder kroner.

Sony offentliggør ikke den totale størrelse af selskabets batteriforretning, men Masahiro Ono, der er analytiker hos Morgan Stanley, fremførte i sidste måned, at han forventer, at Sonys batteriforretning leverer en omsætning på 180 milliarder yen – cirka 9 milliarder kroner – i indeværende regnskabsår. Alt i alt vil dette svare til omrking to procent af selskabets samlede omsætning.

Ramt af de konstant voksende tilbagekaldsudgifter og et stigende tab i Sonys spildivision, måtte selskabet i sidste uge nedjustere forveningerne til årets driftsresultat med 62 procent.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere