Sydney bygger digital heldagsskole

Ingen klasseværelser og åbent døgnet rundt. En digital heldagsskole i Australien bryder normerne for den traditionelle skole med undervisning og lektier via bærbare computere og mobiltelefon.

Åbent døgnet rundt, ingen klasseværelser og alle elever skal bruge mobiltelefoner og bærbare pc’er.

Det bliver virkelighed i en digital heldagsskole, som er på vej i Sydney, Australien.

Den kommende katolske skole vil få plads til 1.700 elever mellem børnehavealderen og 12 år.

Eleverne får adgang til skole mellem klokken seks om morgenen og klokken 22 om aftenen, mens alt undervisningsmateriale er tilgængeligt på internettet døgnet rundt.

Skolens ansatte forpligter sig til at kunne hjælpe på nettet i skolens åbningstid, skriver avisen Sydney Morning Herald i dag.

Ingen klasseværelser

I den digitale heldagsskole forsvinder det traditionelle klasseværelse.

I stedet oprettes såkaldte ”indlæringsrum” og hele skolen kaldes et ”indlæringssamfund.”

Underviserne kommer heller ikke til at hedde lærere, men kaldes i stedet lære-rådgivere.

Teknologi står højt på skolens prioriteringsliste under bygningen af den digitale heldagsskole.

Elever vil kunne sidde på legepladsen og lave lektier ved hjælp af en mobiltelefon eller bærbar computer.

Skolen opfordrer desuden forældre til at deltage i barnets undervisning, ligesom beboere rundt om skolen også får lov at benytte faciliteterne.

På skoleskemaet bliver fag som engelsk og matematik lagt sammen med andre fag, og børn i forskellige aldersgrupper kan placeres sammen på skolen, som vil koste 175,8 millioner kroner at bygge.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer