Sander afviser at gå ind i strid om TDC-rabatter
TDC giver fra i går den 1. oktober 40 kroners rabat på telefon-abonnementet, hvis man samtidig har ADSL hos enten TDC eller konkurrenterne. For at give rabatten skal TDC sammenkøre kundeoplysninger. Og det må man ikke ifølge teleloven. Cybercity har protesteret over rabatten til IT- og Telestyrelsen som dog har afvist at gå ind i sagen. Derefter har Cybercity forsøgt at få videnskabsminister Helge Sander ind i sagen, men han har sendt bolden tilbage til IT- og Telestyrelsen. Hvor den lige nu ligger helt stille. (Jyllands-Posten)
Hvidt arbejde kunne give hver eneste skoleelev en ny computer
”Vi kunne forære hver eneste grundskoleelev en ny computer”. Sådan siger skatteminister Kristian Jensen (V) til Jyllands-Posten om effekten, hvis alle danskere afskaffede sort arbejde, og gjorde det hvidt. (Jyllands-Posten)
Finn Helmer vil sælge Hugo
Giga-milliardæren Finn Helmer vil sælge ITE Aps, der står bag skærmtrolden Hugo. Ifølge Børsens oplysninger til medieselskabet NDS. (Børsen)
Dells forretningsmodel under pres
Konkurrenterne er begyndt at kunne det samme som Dell – udføre en særlig produktions-, distributions og servicemodel – og samtidig er konkurrenterne blevet konkurrencedygtige på prisen. Det presser Dell. (Børsen)
Mobilselskaber anklager HP
I den amerikanske HP-sag, hvor HP står under anklage for at have brugt detektiver og falske kunder og ansatte for at opsnuse forretnings- og personlige data fra konkurrenter, er der nu kommet nye anklager fra henholdsvis mobilselskabet Cingular Wireless og Verizon Communications. De beskylder HP for at have hugget kundedata. (Børsen)
Dansk spil med succes i Rusland og Østeuropa
Der er stor interesse for spillet HCA – The Uggly Duckling Prince – i Rusland og Østeuropa allerede inden spillet er udgivet. Det er et dansk computerspil, der handler om H.C. Andersens liv og eventyr. Spillet er lavet af Guppyworks, og udkommer i Danmark og udlandet den 23. oktober. (Berlingske Tidende)
Elselskaber mangler gravefolk
Elselskaberne mangler folk til at grave sine fiberkabler ned i den danske jord. Op mod 800 folk på landsplan. (Berlingske Tidende)
Linux-installationer på skoler dør
Når Ølstykke Kommune til nytår bliver en del af Egedal Kommune dør en af landets formodentligt største Open Source- og Linux-projekter. Årsagen er pengemangel, uklare udmeldinger og modstand fra medarbejderne. Allerød Kommune fortsætter dog sit stort anlagte Linux-projekt. (Berlingske Tidende)