Sam-Data er skuffet over Socialdemokraterne

Eksperters vurdering af, at jobkarteller kan føre til tabt velfærd, stress og sygdom, får ikke S til at ændre holdning. De afviser fortsat et forbud mod alle typer af kartel-aftaler. Fagforbund er skuffet over partiet.

Computerworld skrev i sidste uge, at Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne kun vil gribe ind over for hemmelige aftaler mellem virksomheder om ikke at ansætte hinandens medarbejdere.

Derimod er det i orden, at aftalerne eksisterer, hvis de ikke er hemmelige og samtidig kun gælder konkrete medarbejdere i en tidsbegrænset periode, lyder det fra Socialdemokraterne.

Fagforbundet Sam-Data er dybt skuffet over Socialdemokraternes holdning.

- At Dansk Folkeparti ikke vil modsætte sig en lovgivning kan ikke overraske Sam-Data, men at "fagbevægelsens parti" ikke vil være med i en lovgivning mod alle aftaler er dybt skuffende, siger Erik Lykke Hansen, formand for Sam-Data.

Velfærdstab

Socialdemokraterne fastholder sin holdning på trods af, at flere arbejdsmarkedseksperter blandt andet har udtalt, at aftalerne, inklusive de ikke-hemmelige, fører til tabt velfærd, besværliggør iværksætteri, skaber stress og øger risikoen for sygdom.

- Sam-Data tager skarpt afstand til de hemmelige aftaler, og for den sags skyld også selvom de ikke skulle være hemmelige, siger Erik Lykke Hansen.

En henvendelse til Socialdemokraternes politiske ordfører, Henrik Sass Larsen, for at høre, om det er ny socialdemokratisk politik at tillade kartel-lignende aftaler mellem arbejdsgivere, gav dog ingen reaktion.

I stedet bekræftede socialdemokratisk arbejdsmarkedsordfører Thomas Adelskov sin tidligere udmelding.

- Virksomheder kan have legitime grunde til at lave aftaler med en anden virksomhed om, at de medarbejdere, der er involveret i et konkret projekt, i en kortere periode ikke rekrutteres, siger Thomas Adelskov.

En legitim grund kunne være, at en ansættelse i projektperioden vil kunne vanskeliggøre en virksomheds mulighed for at opfylde en given kontrakt, mener Thomas Adelskov.

Sam-Data: Skab gode vilkår i stedet
Den udmelding er Erik Lykke Hansen ikke enig i.

- Den holder altså ikke. Vi andre kan jo også have en god grund til at køre for stærkt. Skal der så ikke lovgives imod det?, siger han.

Erik Lykke Hansen mener, at man i stedet må sørge for at skabe nogle løn- og arbejdsvilkår for folk, så de bliver.

- Man må skabe loyale medarbejdere på en anden facon end ved tvang, uddyber han.

Selvom Socialdemokraterne ikke vil forbyde alle former for jobkarteller, så er partiet imidlertid klar til at lovgive imod hemmelige aftaler her og nu samt opstille regler for aftalernes omfang og karakter i al almindelighed.

- Det betyder også, at vi mener, at generelle aftaler skal forbydes, som f.eks. de IBM-aftaler, der blev kendt i sidste uge, siger Thomas Adelskov.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere