En ny aftale mellem Bibliotekernes Netmusik og pladebranchen betyder at musikglade bibliotekslånere fremover helt gratis kan tage digital musik med sig på en mp3-afspiller.
Fra slutningen af september er digitalt indspilet musik lånt på Bibliotekerne Netmusik ikke længere bundet til computeren.
Det fortæller Jens Hjørne, Jens Hjørne fra netmusik.dk 's afdeling for support og PR.
Statsbibliotekets afdeling for Support og PR.
Kan øge antallet af brugere
- Vi har kæmpet længe for at få mobilitet. Vi håber at muligheden for at tage musikken med, vil gøre tilbuddet attraktivt for en ny gruppe brugere, siger Jens Hjørne.
Mobiliteten har længe været højt på ønskelisten hos Bibliotekernes Netmusik. Men frygt for kopiering af musikken har i lang tid forhindret muligheden for bibliotekslånerne.
Nu gør aftalen det imidlertid muligt at opfylde ønsket om mobilitet. Men kun på mp3-afspillere som understøtter WMA-formatet (Windows Media Audio) med DRM-beskyttelse (Digital Rights Management).
Det er dette format som pladebranchen har tillid til, fortæller Jens Hjørne.
Ipod kan ikke bruges
Dermed bliver det ikke alle, som får glæde af den nye service. Det er ikke enhver mp3-afspiller, som kan bruges.
Eksempelvis understøtter Apples populære iPod ikke WMA-formatet, som gør det muligt at have musikken til rådighed i en begrænset periode.
- Nu prøver vi at støtte op omkring det, for det er jo nok lidt forvirrende for brugerne, at det ikke bare er at hente musikken ned på en hvilken som helst mobil enhed, siger Jens Hjørne.
Tester afspillere
Derfor vil Bibliotekernes Netmusik teste kompatible afspillere og offentliggøre en liste på sitet i forbindelse med opgraderingen til version 3.0 i slutningen af måneden, fortæller Jens Hjørne.
- Foreløbig har vi en positivliste som indeholder et par afspillere fra Creative, siger Jens Hjørne.
Med lanceringen af Bibliotekernes Netmusik 3.0 får bibliotekslånerne desuden mulighed for at vælge mellem omkring 110.000 ekstra musiknumre, så der samlet bliver omkring 320.000 tracks til gratis udlån hos musiktjenesten.