ID-tyve bygger fællesskaber via chatkanaler

Identitetstyve anvender chatkanaler som både sortbørsmarked og til at opbygge fællesskaber. Som regel i fred for myndighederne.

Sortbørshandlen med persondata foregår ikke på tilrøgede værtshuse, men derimod i cyberspace. Flere hundrede identitetstyve kan logge på chatkanaler, hvor der foregår udveksling og salg af personlige oplysninger. Det skriver nyhedsbureauet AP.

På kanalerne er det udbredt praksis at fremvise såkaldte "fulls", som omfatter en persons navn, adresse, personnummer, telefonnummer, e-mailkonto og password, pinkoder til hævekort, kreditkortnumre samt personens mors pigenavn.

Med andre ord alt hvad der skal til for at lave rod i offerets økonomi.

Identitetstyvene deler dels disse oplysninger for at vise over for de andre, at de har den vare, de hævder at sælge.

Samtidig vil det også hjælpe dem med at sløre sporene, efter de selv har misbrugt eksempelvis en persons kreditkort.

- De øvrige 240 hackere får kortoplysningerne og kan smadre kortet de næste 10 minutter, og politiet vil ikke have en chance for at se, hvem der brugte det først, siger direktør Dan Clements fra sikkerhedsfirmaet CardCops til AP.

Derudover tjener delingen af oplysninger til at opbygge et fællesskab med de øvrige kriminelle.

Ifølge Secret Service er de fleste af identitetstyvene bosat i det tidligere Sovjetunionen og Sydøstasien.

Secret Service har i USA fået beføjelser til at efterforske it-relateret svindel og har nedsat et større antal efterforskningsenheder i både USA og i udlandet, hvor tjenesten samarbejder med de lokale myndigheder.

FBI oplyser til AP, at forbundspolitiet ikke har ressourcer til at overvåge identitetstyvenes chatkanaler uafbrudt. Overvågning af chatkanalerne sker således kun som en del af en konkret efterforskning.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere