Leverandørerne skændes om ILM

Tema: Storage-branchen er delt midt over i spørgsmålet om ILM. Nogle mener, at vi allerede har komplette ILM-løsninger, mens andre mener, at vi slet ikke er kommet i gang endnu. Hvad er op, og hvad er ned?

Storage-branchen er splittet i spørgsmålet om, hvorvidt ILM-løsninger eksisterer i Danmark eller ej.

Det sker, efter IDC-analytiker Claus Egge fornylig i Computerworld bedyrede, at der ikke findes rigtige ILM-løsninger i Danmark endnu.

Flere storage-selskaber er lodret uenige.

- Vi har eksisterende løsninger og derved også den nødvendige hardware og software til at konstruere ILM-løsninger, siger Merete Søby, der er salgsdirektør i Fujitsu Siemens Computers.

Hun peger på, at selskabet blandt andet har leveret komplette ILM-løsninger til flere virksomheder og til kommuner, som alle omfatter omfatter kompleks datahåndtering af alle typer.

- Løsningerne lever altså fuldt ud op til både de internationale betegnelser og Claus Egges betegnelser for ILM, konkluderer Merete Søby .

ILM eller ikke ILM

Med denne utvetydige udtalelse går hun til angreb på holdningen om, at det danske ILM-marked ikke er kommet i gang.

I artiklen ”Danmark mangler rigtige ILM-løsninger” giver IDC-analytiker Claus Egge udtryk for, at vi er på vej, men også, at der ikke findes komplette ILM-løsninger i Danmark på nuværende tidspunkt.

Egges udtalelser står dog ikke alene med dette synspunkt, der også deles af store storage-leverandører som eksempelvis Sun og EMC

- Der er højst 50 virksomheder, der kan få økonomisk gevinst af en komplet ILM-løsning. Efter min bedste overbevisning findes der ingen praktiske løsninger endnu, siger Morten Gransøe, salgsdirektør i Sun.

Han mener, at mange virksomheder kan få glæde af at implementere dele af ILM-begrebet – de såkaldte punktløsninger.

Han forventer dog ikke, at små og mellemstore firmaer har behovet for en komplet løsning.

Storage-leverandøren EMC mener ligeledes, at vi stadig er i rugefasen.

EMC: Ingen helstøbte løsninger
- Vi ser en del punktløsninger både til håndtering af e-mails, backup og til genskabelse af de vigtige data, men helstøbte løsninger findes endnu ikke, fortæller Niels Astor, der er chef for EMCs tekniske konsulenter.

Han er overbevist om, at den danske branche indenfor det næste års tid vil stifte bekendtskab med en komplet løsning.

- Oplagte kandidater kunne være et teleselskab eller en kommunesammenlægning, hvor mange eksisterende systemer skal integreres med hinanden, siger han.

Branchen er delt i to

Branchen er således delt i to i spørgsmålet om, hvor langt vi er nået med teknologien og implementeringen i Danmark.

Niels Astor fra EMC giver sin forklaring på, hvorfor der er uenighed i branchen.

- ILM er blevet et buzzword og derved et punkt, som mange leverandører gerne vil have på produktlisten.

- Flere virksomheder annoncerer derfor med løsningsmodeller uden at have den nødvendige viden og teknologi på området. Derfor vil man støde på forskellige opfattelser af, hvor langt vi er i udviklingen af ILM-systemer, mener han.

Mette Søby er til dels enig i, at der kun er få leverandører, der kan påtage sig at løse opgaven.

Hun holder dog fast i standpunktet om, at de første ILM-løsninger har set dagens lys i Danmark.

- Det er rigtigt, at vi ikke er mange, der har denne type løsninger på hylderne - og at Danmark er en lille smule bagefter de andre store lande i udbredelsen af denne metode til håndtering af data, siger hun.

Fremtiden tegner lys

En ting kan både branchen og analytikeren dog blive enige om. Begge parter mener nemlig, at der er stor interesse for ILM i de danske virksomheder.

- I øjeblikket er der en stor efterspørgsel på analysedelen og fokus på hvad de økonomiske gevinster for dataklassificering er, siger Merete Søby.

Denne opfattelse deles af både IDC, EMC og Sun, der alle spår teknologien en lys fremtid.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere