Fagforbund: Godt hver femte it-ansat er bundet

Mere end hver femte danske it-ansatte er bundet til sin virksomhed med en eller flere klausuler, vurderer en række fagforbund. KMD og EDB Gruppen maner til besindelse.

Mere end hver femte it-medarbejder er bundet af en klausul i sin ansættelseskontrakt, hvis man medregner kundeklausuler, som kan pålægges alle typer af medarbejdere.

Det viser statistikker fra fagforbundene Prosa, Business Danmark og Ingeniørforeningen i Danmark.

- Klausulerne betyder, at det er svært at skaffe kvalificeret arbejdskraft, fordi arbejdskraften ikke kan flytte sig, når den er bundet af en klausul, siger Hanne Lykke Jespersen, faglig sekretær i Prosa.

Fastholder medarbejderne

Hun har tidligere peget på, at klausulerne ofte blot bruges til at fastholde medarbejdere mod deres vilje i stedet for at beskytte virksomhederne mod urimelig konkurrence.

Jens Neustrup Simonsen, landsformand for Business Danmark, sammenligner det med fodboldens verden:

- Hvis man havde konkurrenceklausuler inden for fodbold, så ville spillerne ikke have mulighed for at komme hen de steder, hvor de gør mest gavn og skaber flest resultater, siger han.

Konkurrenceklausuler binder, ifølge Jens Neustrup Simonsen, arbejdskraften uhensigtsmæssigt, så der ikke bliver skabt den vækst i samfundet, som der gerne skal være.

Samme melding kommer fra de øvrige fagforbund, der for alvor blæser til kamp mod klausulerne i en tid, hvor der er alvorlig mangel på især højtuddannede it-folk.

I modsætning til fagforbundene oplever virksomhederne ikke kontrakt-klausuler som et problem, når de skal ansætte nye medarbejdere.

Det gælder KMD, der med mere end 2.600 ansatte er en af landets største it-virksomheder.

I blot tre tilfælde ud af omkring 500 ansættelser har selskabet været nødt til at tage særlige forholdsregler på grund af en klausul, oplyser HR-direktør Bjarne Flyvbjerg.

Kundevendte ansatte får klausuler

KMD benytter dog også selv kontraktklausuler og har et par hundrede kontrakter med en eller anden form for konkurrenceklausul.

- Det er typisk de kundevendte medarbejdere, der får de her klausuler. Vi forsøger at forhindre, at medarbejdere går og tager alle kunderne med sig, siger Bjarne Flyvbjerg.

Tina Bodin, der er HR-direktør i EDB Gruppen med 850 ansatte, kan slet ikke huske noget tilfælde, hvor selskabet har haft problemer med at ansætte en medarbejder på grund af kontraktklausuler.

Fagforeninger overreagerer

- Jeg tror, at fagforeningerne overreagerer lidt på det her. Måske misforstår de det endda også lidt, siger Tina Bodin.

Hun oplyser, at EDB Gruppen slet ikke benytter sig af konkurrenceklausuler, mens virksomheden kun i særlige tilfælde anvender kundeklausuler.

- Ud af 850 mennesker har vi måske fem kundeklausuler. Men som udgangspunkt bruger vi det ikke. Vi har den holdning, at vi ikke skal tvinge folk til at være her, hvis folk ikke ønsker at være hos os, fortæller Tina Bodin.

Flere fagforbund forsøger i øjeblikket at få beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) til at kigge på problematikken omkring kontraktklausuler, selv om virksomhederne ikke oplever dem som et problem.

Også de hemmelige aftaler virksomhederne imellem står for skud.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere