Brugte mobiltelefoner truer firma-sikkerhed

Brugte mobiltelefoner udgør en overset sikkerhedsrisiko for danske virksomheder. Det er nemt at genskabe data fra telefonerne, selvom man har husket at resette telefonerne.

Email med kunderegistre eller ordretilbud med hemmelige tal kan nemt genskabes fra brugte eller kasserede mobiltelefoner fra danske virksomheder.

Lige så nemt er det at genskabe informationer om opkald, indholdet af sms’er og andet, som har været opbevaret på telefonen.

- Vi vil ikke råde til at videre-donere eller sælge mobiltelefoner, som har indeholdt ting, som andre ikke skal kunne se, siger Henrik Andersen, direktør hos sikkerhedsfirmaet Ibas, der er specialist i datasikkerhed.

Følsomme oplysninger i fare

Nye telefoner og håndholdte enheder med mange funktioner gør det muligt for virksomhedernes medarbejdere at få let adgang til virksomhedens følsomme information, selv når de er på farten.

Men mange virksomheder har glemt at definere en sikkerhedspolitik om de håndholdte apparater.

Og så kan det gå helt galt, når telefonen bliver væk eller bliver solgt videre på eksempelvis Ebay.

- Man kan stadig gå ind og se de sidste mange sms’er, emails eller samtaleoplysninger, selv om man resetter telefonen og tager batteriet ud, siger Henrik Andersen.

Svært at slette spor

I modsætning til harddiske eller ramkort til at stikke i elektronikapparater er det ikke ligeså nemt at slette data fra telefonernes indbyggede ram, fortæller Henrik Andersen.

Det skyldes, at data på en mobiltelefon gemmes ved at brænde et mønster i ram-klodsen, siger Henrik Andersen.

Ifølge Henrik Andersen er nogle virksomheder klar over, at telefonerne kan udgøre et sikkerhedsproblem.

Andre har imidlertid ikke indset problemstillingen eller har allerede besluttet, at telefonerne ikke udgør en sikkerhedsrisiko hos dem.

- Det er først indenfor de sidste tre år, at vi har set, at virksomhederne er begyndt at tage datatilgængeligheden seriøst på det it-udstyr, som man vil skaffe sig af med.

Så der går formentlig et par år, før man får øjnene op for risikoen ved de håndholdte apparater, siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer