Bloggere fælder Reuters-fotograf for manipulation

Reuters har måttet fyre en freelance-fotograf, efter bloggere har afsløret, at mindst ét af fotografens billeder fra Libanon er manipuleret.

En nu forhenværende freelance-fotograf for nyhedsbureauet Reuters har sat sindene i kog blandt verdens webloggere, efter en konservativ blogger opdagede, at nyhedsbureauet havde udsendt billeder, der tydeligvis var manipulerede.

Fotografen Adnan Hajj havde angiveligt ved hjælp af klon-værktøjet i PhotoShop, der ofte benyttes til retouchering af fotos, forsøgt at gøre en røgsky større på et billede taget efter et israelsk luftangreb mod Beirut i Libanon.

Samtidig var billedets farver gjort kraftigt mørkere i et tilsyneladende forsøg på at få røgskyen til at se mere dramatisk ud.

Historien om billedmanipulationen dukkede først op på den konservative amerikaner Charles Johnsons weblog "Little Green Footballs" lørdag.

Søndag trak Reuters billedet tilbage og fyrede Adnan Hajj.

- Fotografen benægter bevidst at have forsøgt at manipulere billedet og siger, han forsøgte at fjerne støvkorn og begik fejl på grund af at han arbejdede under dårlige lysforhold, siger kommunikationschef Moira Whittle fra Reuters i bureauets meddelelse om fyringen.

Adnan Hajj har i flere omgange arbejdet for Reuters siden 1993.

Episoden understreger, hvordan den såkaldte blogosphere er stærkt kritisk over for massemedierne og især digitale fotografier.

- De tvivler på medierne, fordi de ved, hvordan digital fotografi fungerer. Enhver der leger med det, ved hvad der er muligt, siger billedredaktør Torry Bruno fra Chicago Tribune til New York Times.

It åbner imidlertid også for nye måder for medierne at afsløre fupjournalister.

Magasinet Wired har således måttet trække tre artikler tilbage skrevet af en freelancejournalist. Journalisten hævdede at have interviewet en ekspert og opgav en e-mailadresse til sin kilde, sådan som Wired har gjort det til et krav efter tidligere svindel.

En undersøgelse af de afsendte og modtagne e-mails mellem kilden, redaktøren og journalisten afslørede imidlertid et sammenfald mellem journalistens og kildens IP-adresser. Journalisten havde angiveligt opgivet en falsk Hotmail-adresse og besvaret redaktørens e-mails fra sin egen pc.

Relevante link

Little Green Footballs om Adnan Hajj

The Shape of Days' analyse af billederne

Reuters' tilbagetrækning

Wired om dets freelance-afsløring




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel
White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis