Notabene satser på nye net-medier

Selskabet Notabene.net etablerer egne net-medier for at skabe billigere net-trafik til selskabets annonce-kunder. I første omgang satser direktør Brian Mertz Pedersen på en spil - og filmportal i samarbejde med Blockbuster.

Mediebureauet Notabene.net med foden plantet på den alternative minibørs First North udvider aktiviteterne fra online-markedsføring til udvikling af egne internetmedier.

Med egne medier vil Notabene kunne skabe billigere net-trafik til annonce-kunderne, lyder tanken bag strategien.

I dag skaber Notabene.net blandt andet trafik hos kunderne ved at købe annoncer hos etablerede netmedier.

Det kan gøres billigere, hvis man i højere grad selv ejer medier, hvor annoncerne kan placeres, mener administrerende direktør, Brian Mertz Pedersen.

Billigere trafik

- Vores kunder betaler typisk per klik eller i forhold til det salg, som vores annoncering medfører. Jo mere trafik vi kan skabe, jo mere får vores kunder ud af det, og jo mere tjener vi selv, siger Brian Mertz Pedersen.

I første omgang satser Notabene.net på at etablere en spil- og filmportal i samarbejde med Blockbuster.

Blockbuster udgiver i forvejen 10 gange om året magasinet Premiere, og det er blandt andet artiklerne fra magasinet, der skal udgøre indholdet på den nye portal.

Jobbank med StepStone

Samtidig udvides Notabenes nyerhvervelse Forbrugerlogen.dk med en jobbank, der etableres i samarbejde med rekrutteringsfirmaet StepStone.

Forbrugerlogen har 170.000 tilmeldte brugere, der jævnligt modtager forskellige tilbud via email.

Tanken er, at aktiviteterne også skal omfatte jobtilbud og at brugerantallet skal vokse til 300.000.

Udover at skabe mere trafik til Notabenes annonce-kunder, skal selskabets nye aktiviteter i sig selv bidrage positivt til indtjeningen.

Samme tanke ligger bag et bebudet opkøb af allerede etablerede netmedier i Danmark og Sverige.

Køber medier i Sverige

- Vi er i dialog om flere mulige medier i øjeblikket med henblik på et køb. Det er netmedier, der er interessant for os, fordi de kan skabe noget kvalitetstrafik, siger Brian Mertz Pedersen.

Forventningen er, at den nye strategi samlet set vil løfte både omsætningen og indtjeningen hos Notabene.net, men Brian Mertz Pedersen er endnu ikke klar til at sætte tal på den vækst.

- Vi bruger en del tid og ressourcer på at sætte det hele i gang nu, men det vil sandsynligvis først løfte indtjeningen i første halvår næste år, siger Brian Mertz Pedersen.

Han tilføjer, at Forbrugerlogen allerede nu viser vækst.

- Og hvis vi køber etablerede net-medier, kan det jo også hurtigt give et løft, siger Brian Mertz Pedersen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere