A Gain har kig på Topnordic og Ravenholm

Med ny licensaftale som Microsoft SAM-partner er A Gain klar til at tage kampen op med de store danske softwareforhandlere Topnordic og Ravenholm.

Kursen er sat for de danske Atea-udbrydere i A Gain, der med Frank Mortensen i styrehuset har rettet kikkerten mod de helt store danske softwareforhandlere Topnordic og Ravenholm.

A Gain har netop opnået status som Microsoft SAM-partner (SAM = Software Asset Management), hvilket certificerer A Gain til at håndtere store kunders licensaftaler.

– Vi har en målsætning om at være den førende danske softwareforhandler i løbet af tre år, og på sådan en rejse er det vigtigt med en milepæl, og der er SAM-certificeringen en sådan milepæl. Det er en understregning af, at vi er på rette vej og har kompetencerne i orden, siger Frank Mortensen.

Rod i licenserne

Ifølge A Gain-direktøren er netop markedet for korrekt softwarelicensiering i kraftig vækst, fordi mange virksomheder frygter at blive udstillet som pirater.

Ifølge Frank Mortensen viser undersøgelser, at 97 procent af virksomhederne ønsker at have orden i licensforholdene, men omkring 30 procent har det stadig ikke.

– Og det er ikke, fordi de handler i ond tro, men opgaven med at finde ud af, om man er rigtigt licensieret, er kæmpestor, siger han.

Mest innovative

Når Frank Mortensen omtaler A Gain som den førende danske softwareforhandler om tre år, er det ikke nødvendigvis, fordi han har forventninger om, at selskabet også vil være den største forhandler målt på omsætning.

– Vi skal først og fremmest vise vores værdi ved at være det mest innovative selskab, der driver markedet. Selv om alle kunderne ikke nødvendigvis vil handle hos os, vil de alligevel komme forbi for at se, hvordan vi gør det, siger han.

Frank Mortensen understreger dog, at målsætningen klart indeholder et ønske om at blive den største også målt på omsætning og dermed også slå både Ravenholm og Topnordic.

Fortsat DLAR-aftale

Et andet vigtigt element i denne jagt er A Gain anden vigtige Microsoftaftale - nemlig A Gains position som såkaldt DLAR - direct large account reseller - der gør A Gain i stand til at sælge Microsoftprodukter direkte til de største danske virksomheder.

Da A Gain sidste år fik den eftertragtede DLAR-status, var det ikke uden sure miner fra konkurrenterne, der så deres Microsoftmarkeder udvande.

Et vigtigt element i aftalen var, at A Gain skulle kunne bevise over for Microsoft, at selskabet kunne hente nye Microsoft-aftaler i hus.

ifølge Frank Mortensen er det lykkedes A Gain at honorere de opstillede krav.

– Vi har nået den volumen, som er krævet, og vi har bevist vores kompetencer. Vi har desuden tegnet flere nye aftaler med kunder, der selv om det måske lyder mærkeligt, ikke havde licensaftaler med Microsoft, og så har der været nogen, der har udvidet deres aftaler, siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis