Apples iTunes skal åbnes for andet end iPod

Frankrig tvinger med en ny lov selskaber til at åbne deres kopibeskyttelse for konkurrenter. Det får konsekvenser for Apples musikbutik iTunes, der låser musik til selskabets populære iPod-afspiller.

De franske politikere vedtog fredag en ny copyright-lov, der får konsekvenser for blandt andet online musikbutikker.

Med den nye lov bliver musikbutikkerne og andre selskaber, der benytter kopibeskyttelse i form af såkaldt Digital Rights Management (DRM), tvunget til at åbne deres systemer for konkurrenter.

Den nye lov betyder blandt andet, at it-giganten Apple med den franske version af selskabets musikbutik iTunes kan blive tvunget til at løse op for selskabets stramme FairPlay-kopibeskyttelse.

Den binder blandt andet downloaded musik fra musikbutikken iTunes til Apples populære iPod-afspiller.

Under pres i Danmark

Apple vil dog stadig i visse tilfælde kunne slippe for at leve op til den nye lov.

En undtagelse gør det muligt for selskabet og andre fortsat at sælge eksempelvis musik med kopibeskyttelse uden at åben for pose med informationer om teknologien, hvis kunstnerne bag værkerne accepterer det.

Analytikere mener dog alligevel, at den franske beslutning vil øge presset på Apple for at gøre musik købt i selskabets musikbutik iTunes tilgængelig på andre platforme end selskabets egen iPod-afspiller.

I Danmark og de øvrige nordiske lande er Apple i forvejen under pres for at rykke i retning af øget åbenhed.

I et fælles brev fra de nordiske forbrugerombudsmænd til Apple Computer har Danmark, Sverige og Norge netop bedt Apple forholde sig til, at man er på kant med de nordiske forbrugerlove, når musik købt hos Apple kun kan afspilles med en iPod på grund af kopibeskyttelsen.

Apple har i den sag bedt om udsættelse til august, hvor selskabet vil svare på den nordiske kritik.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere