Dobbeltdækning: TDC får ret - Cybercity raser

En netop offentliggjort rapport fra IT- og Telestyrelsen bakker op om TDC's egen løsning på dobbeltdæknings-problematikken. Skuffelse hos Cybercity.

IT- og Telestyrelsens rapport om dobbeltdækning på kobberforbindelserne bakker op om TDC's egen løsning på problemstillingen.

Den 30. maj meldte TDC ud, at selskabet af egen drift vil sænke prisen for kunder, der både betaler for fastnet-telefon og bredbånd.

Det skete, efter at blandt andre Cybercity i længere tid havde kritiseret, at der er tale om dobbeltdækning, fordi kunderne allerede betaler for kobbernetværket via deres telefonregning.

Videnskabsministeriet har bedt IT- og Telestyrelsen komme med en analyse af de mulige løsninger på dobbeltdækningsproblematikken.

Nu fastslår styrelsen så i den netop offentliggjorte analyse, at "dobbeltdækningsproblematikken vil med TDC’s initiativ være løst…"

- Vi er meget tilfredse med, at IT- og Telestyrelsen har fastslået, at der med vores nye prisstruktur ikke længere er grundlag for at diskutere den påståede dobbeltdækning, siger Kim Frimer, administrerende direktør for TDC Totalløsninger.

Cybercity er skuffet

Cybercity har flere gange været ude med en voldsom kritik af den dobbeltdækning, som de mener finder sted.

Hos Jesper Hansen, forretningsudviklingsdirektør i Cybercity, er skuffelsen over IT- og Telestyrelsens analyse da også stor.

- Vores umiddelbare kommentar er, at vi ikke er enige i konklusionerne, og i det hele taget finder vi hele processen kritisabel, fordi den har varet alt for lang tid, siger Jesper Hansen.

Styrelsens rapport er nu sendt videre til Videnskabsministeren, der har sendt den ud til it-ordførerne i Folketingets partier.

- Så nu sætter vi vores lid til, at man fra politisk side kan gennemskue, hvad der er op og ned i den her sag, så vi får skabt det rigtige fundament for fremtidens konkurrence på bredbåndsmarkedet, siger Jesper Hansen fra Cybercity.

Sænker prisen

Cybercity vil nu læse rapporten i detaljer, gennemgå den sammen med jurister og derefter overveje, hvad det næste skridt skal være.

Hos TDC er man glade for analysen fra IT- og Telestyrelsen, og Kim Frimer, administrerende direktør for TDC Totalløsninger, mener, at TDC's løsning bør drukne kritikken.

- Den 1. oktober ændrer vi på prisstrukturen, så kunder med både ADSL og fastnettelefoni får 40 kr. i rabat pr. måned, men samtidig stiger telefonabonnementet 10 kr. pr. måned for alle. Ændringen er indtægtsneutral for TDC - vi tjener hverken mere eller mindre end før. Til gengæld er der nu nogle kunder, der slipper billigere, mens andre må betale lidt mere, forklarer han.

Analysen fra IT- og Telestyrelsen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere