Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

It-kriminelle glemt i dansk politireform

I den største politireform i nyere tid er nye initiativer mod it-kriminalitet stort set fraværende. Ærgerligt, mener it-ordførere, mens politiet roder med tanker om it-centre.

Svindlere og kriminelle, der bruger internettet som platform for deres kriminalitet, kan ånde lettet op.

Den nye kredsreform for politiet, der blev vedtaget af folketinget i fredags, indeholdt nemlig stort set intet, der skaber bedre muligheder for politiets efterforskning af den meget komplekse og globale it-kriminalitet, der i tiltagende omfang blomstrer op i vores nabolande.

Det ærgrer flere af Folketingets it-ordførere.

– Jeg føler ikke, at man har haft fokus på it overhovedet, og it-ordførerne er ikke blevet hørt, selv om jeg mener, vi kunne have bidraget med flere ting til kredsreformen. Det er jeg ærligt talt skuffet over, siger Dansk Folkepartis it-ordfører Jørn Dorhmann

I reformen er det primære fokus at slanke antallet af politikredse fra 54 til kun 12.

Ingen sektion til it-kriminalitet

I dag har politiet ikke en sektion, der specifikt varetager it-kriminalitet.

Rigspolitiet har en særlig it-sektion med ekspertise, men sektionen efterforsker ikke selv.

Når eksempelvis et phishing-forsøg anmeldes, skal det efterforskes i den politikreds, hvor offeret bor, hvilket betyder, at efterforskningen af it-svindlere kommer til at ligge i skarp konkurrence med cykeltyverier og lokale indbrud.

Den noget flagrende procedure har tidligere fået Rådet for IT-sikkerhed til at foreslå en særlig statsadvokatur for it-kriminalitet, men ideen har ikke fundet vej til kredsreformen.

Beskæmmende i terrortider

Jørn Dorhmann fra Dansk Folkeparti finder det beskæmmende, at kredsreformen ikke indeholder en centralisering af it-efterforskningen, når vi samtidig dels debatterer en terrorpakke, hvis it-dimension er omfattende, og dels er vidner til, at udenlandske bander lænser dankort.

– Jeg havde gerne set, at kredsreformen var blevet brugt til at skabe et større fokus på it. Vi får et forklaringsproblem den dag, der sker noget, vi faktisk kunne have forhindret, hvis vi havde gjort noget ved det i tide, siger Jørn Dohrmann.

Hos De Radikale er it-ordfører Morten Østergaard enig i, at centralisering af politiets efterforskning af den grænseoverskridende it-kriminalitet havde været ønskelig – blandt andet fordi it-kriminalitet endnu ikke har nået et omfang, hvor alle kredsene kan forventes at have kompetence til efterforskning på et ordentligt niveau.

– Politiets resultater inden for dette område har ikke været imponerende hidtil, siger Morten Østergaard.

Socialdemokraternes it-ordfører Magnus Heunicke er lidt mildere stemt.

It eller døgnbemanding?

Han mener, at alene kredsenes størrelse vil sætte dem bedre i stand til at håndtere it-kriminalitet, men han erkender samtidig, at det ikke har været et tema i forhandlingerne, som han selv har deltaget i.

– Men jeg synes, diskussionen om netop it er en helt reel ting at tage op i forbindelse med en kredsreform. Desværre ender it bare let med at blive det første offer, der må vige for mere følelsesladede diskussioner om eksempelvis døgnbemanding på lokale stationer, siger Magnus Heunicke.

Selv om kredsreformen ikke kom til at sætte fokus på it-kriminaliteten denne gang, er politiet dog selv opmærksomt på, at området let kan glide det af hænde, hvis politiet ikke sørger for at følge med de kriminelles hastigt tiltagende dygtighed.

– Det har levet en hensygnende tilværelse hos politiet, men vi er nødt til at opgradere og styrke vores kompetencer for at kunne følge med. Vores holdning er, at der bør være et eller to særlige centre for it-kriminalitet, og det indgår i de overvejelser, der bliver gjort i øjeblikket, siger formand i Politiforbundet, Peter Ibsen.

Han mener ikke, at området kalder på en særlig statsadvokatur, sådan som Rådet for It-sikkerhed foreslog. Det ville være at skyde over målet, mener han.

– Men vi er nødt til at gøre noget på området, for der opstår nærmest nye kriminalitetsformer hver dag, og vores indsats og teknologi skal være “business class”, hvis vi skal kunne følge med.

Politiet er allerede på nuværende tidspunkt i gang med at udvikle sin interne it, som visionsudvalget også kritiserede kraftigt.

Læs mere i den trykte udgave af Computerworld fredag.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere