Ajax skal forhindre dansk hvidvaskning af penge

Danske it-firmaer har fået øjnene op for teknologien Ajax som en genvej til brugervenlige webapplikationer og serviceorienteret arkitektur (SOA). Nu lanceres et webbaseret værktøj til at bekæmpe hvidvaskning af penge.

Google har været med til at gøre webteknologien Ajax kendt og populær gennem selskabets kort- og mail-tjenester, men flere danske it-virksomheder har også taget teknologien til sig.

Ajax dækker over brugen af asynkron JavaScript og XML, som tilsammen udgør et effektivt makkerpar, når man skal skabe brugervenlige applikationer i en almindelig webbrowser.

I et nyt system fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har it-leverandøren WM-data brugt Ajax til at gøre det let for firmaer under Hvidvaskslovgivningen at registrere sig via en webbrowser.

- Det er ikke voldsomt mange oplysninger, man skal registrere, men vi fandt gennem brugertests ud af, at det alligevel kan være forvirrende. Så vi valgte at lave en Ajax-baseret løsning, der er let og intuitiv at gå til, fortæller projektleder Torben A.T. Nielsen.

Interaktivt

Med Ajax er det muligt at undgå unødige skærmbilleder og unødig ventetid, fordi data udveksles med webserveren i baggrunden via XML, mens JavaScript styrer brugerens navigation på websiden.

Det sker i stedet for som traditionelt på nettet at sende data til serveren og lade brugeren vente på en ny webside, hver gang han klikker på en knap.

Hos it-firmaet Scan-Jour valgte man allerede i 2001 at udvikle et webbaseret system til elektronisk dokumenthåndtering (ESDH) baseret på den teknologi, der nu har fået tilnavnet Ajax.

Systemet Captia bruges i dag af titusindvis af brugere.

Alene Toldskat vil have 9.000 brugere på systemet inden årets udgang.

- Vi er trådt over på den sti for længe siden, fordi det var den eneste måde, vi kunne føre funktionaliteten fra en fed klient over på web, siger markedsdirektør Jakob Brix fra Scan-Jour.

Mangel på udviklingsværktøjer

Hvor WM-data har benyttet sig af en række standard Java-biblioteker, har Scan-Jour været nødt til at lave meget af det grundlæggende arbejde selv, fordi selskabet var tidligt ude.

Scan-Jour har samtidig savnet et udviklingsmiljø og har blandt andet selv været nødt til at udvikle værktøjer til fejlfinding.

- Der er ikke noget sammenhængende værktøj til at have et komplet udviklingsmiljø, hvor du kører JavaScript og DHTML mod nogle webservices skrevet på .Net, siger Jakob Brix.

Til gengæld står firmaet i dag med et webbaseret ESDH-system, som er baseret på en serviceorienteret arkitektur, hvor forretningslaget er adskilt fra selve brugergrænsefladen.

- Du kunne, hvis du fik vores API, skrive din egen sags- og dokumenthåndterings-applikation og konkurrere med os. Det serviceorienterede virker, men man skal ikke underkende, at det koster rigtigt mange penge at lave en god brugergrænseflade, fortæller Jakob Brix.

Kun i Explorer

Firmaet Webtop har allerede benyttet den åbne API til at lave 10 standardkomponenter, som brugerne af Captia kan købe.

De små portlets gør det for eksempel muligt at vise en enkelt medarbejders seneste åbne sager eller give overblikket over sagsmængden i forskellige afdelinger.

Som en af begrænsningerne dur Scan-Jours system kun i Microsoft-browseren Internet Explorer, mens det ikke fungerer i eksempelvis konkurrenten Firefox.

Det er et generelt problem ved Ajax, at JavaScript ikke fungerer på samme måde i forskellige webbrowsere og derfor kræver ekstra udviklingsarbejde.

- Jeg plejer at sige, at browseren bliver operativsstemet, når du laver en webapplikation. Og vi har kun råd til én platform, siger Jakob Brix.

Trods problemer med browser-kompatibilitet vil både WM-data og Scan-Jour i fremtiden øge brugen af Ajax.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Enterprise Architecture Day 2025 - Aarhus: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

27. marts 2025 | Læs mere


SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Er I klar til næste hændelse?

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere