Sun hvæsser kniven før nedskæringer

Serverproducenten Sun er på vej med en plan for omstrukturering af firmaet, der kan komme til at koste jobs, selvom selskabet ikke vil sætte tal på.

Serverproducenten Sun Microsystems lægger op til at annoncere en større nedskæringsrunde, der kan begynde allerede i juni, skriver San José Mercury News.

Selskabet har været plaget af dårlig økonomi, og selvom Sun blandt andet forsøger at rette op på serversalget med nye servere baseret på AMD-chips, så har analytikerne på Wall Street længe hvisket i krogene om nedskæringer.

- Vi er nu klar til at omstrukturere selskabet, siger økonomidirektør Michael Lehman fra Sun til Mercury News.

Michael Lehman afviser dog, at eventuelle fyringer vil være så omfattende som de 10.000 medarbejdere, der har været på tale fra analytikernes side.

Selskabets omstruktureringsplan vil ifølge Mercury News senest blive offentliggjort ved udgangen af juli, men nedskæringer kan blive annonceret allerede i juni, oplyser kilder til avisen.

Ud over fyringer ser selskabet også på muligheden for at reducere huslejen ved at skille sig af med dyre ejendomme og samle firmaet på færre adresser.

Sun beskæftiger på verdensplan omkring 32.000 medarbejdere og har siden 2001 fyret i alt knap 12.000 medarbejdere ifølge nyhedstjenesten CNET.




IT-JOB

Thursday Consulting P/S

Technology - IT & Arkitektur Konsulent

NAVTILUS SOFTWARE PARTNERSELSKAB

Microsoft Business Central Forretningskonsulent

MAN Energy Solutions

Technical Advisor

Capgemini Danmark A/S

SAP Accelerate Program
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere