Århusianere vil sælge konkurrenternes mobilspil

Århusianske Kiloo har ansat den tidligere salgschef hos en af verdens største indholdsdistributører til mobiltelefoner. Strategien er at overtage distributionen af konkurrenternes mobilspil.

Spilfirmaet Kiloo med base i Århus vil ikke længere nøjes med at udvikle spil til mobiltelefoner, men vil fremover også tage konkurrenterne ind i varmen og hjælpe med distributionen af deres spil.

Firmaet har derfor ansat britiske Karl Woods, der senest har været salgschef for Hands-On Mobile, en af verdens største distributører af indhold til mobiltelefoner.

Dermed er Kiloos ejer og administrerende direktør, Jacob Møller, klar til i højere grad selv at stå for distributionen af de mobilspil, selskabet udvikler.

- Karl Woods har haft en ledende position hos et af de største selskaber i verden, som fokuserer på indhold til mobiltelefoner. Han har et netværk, som er usammenligneligt og kender personligt alle de ansvarlige personer, der køber indhold hos teleselskaberne. Det giver en indgangsvinkel, som vi ikke tidligere har haft, siger han.

Distributionen er i dag den allerstørste barriere for firmaer, som satser på udviklingen af mobilspil.

Af samme årsag har Kiloo solgt distributionsretten til seks til otte spil baseret på en Lego-licens til netop Hands-On Mobile.

Målet er at sælge op mod 10 millioner mobilspil. Jacob Møller vurderer, at det er 10 gange mere, end Kiloo selv ville have været i stand til at sælge, selv om det århusianske selskab har aftaler med 170 distributører og en række mobilselskaber.

- Selvfølgelig er det vigtigt, at spillene er gode, men jeg har fundet ud af, at de personlige relationer til mobilselskaberne er alfa og omega. Hidtil har vi ikke haft den store succes med at nå ind til operatørerne, men det kommer til at ændre sig nu, når vi har en mand, der er gode venner med de mennesker, der køber indholdet, siger Jacob Møller.

Kiloo vil ikke kun stå for distributionen af egne spil, men er også klar til at distribuere andre spiludvikleres mobilspil, heriblandt også danske konkurrenters.

Det selvfinansierende selskab har 12 til 15 ansatte, og Lego-aftalen er den største satsning i firmaets historie.

Det første Lego-spil, Lego Bricks, bliver sat til salg gennem Hands-On Mobile om få dage. Herefter følger det næste spil til efteråret.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere