Jensby: Netkoncepts ejer får ikke en krone

JMI Invest har givet et tilbud på aktiviteterne i den kriseramte it-forhandler Netkoncept, men buddet omfatter ikke betaling til Eske Munck, der ejer selskabet. "Eske Munck får ikke en krone," siger Asger Jensby.

JMI Invest ejet af den tidligere CSC-direktør Asger Jensby har givet et tilbud på de fleste af aktiviteterne i Netkoncept, der er i betalingsstandsning.

Allerede i morgen bliver det formentligt afgjort, om den tilsynsførende advokat accepterer det bud, som Asger Jensby er kommet med.

- Det er vigtigt for mig at understrege, at mit tilbud ikke er et forsøg på at skrælle kreditorerne af. Ejeren Eske Munck får ikke en krone i hænderne, siger Asger Jensby.

Hardwareforhandleren blev ramt af en betalingsstandsning i fredags og undgår ifølge Asger Jensby ikke en konkurs.

- Jeg har sagt til bobestyreren Jørgen Elmer, at jeg gerne vil lægge et bud ind på nogle af aktiviteterne i Netkoncept, siger han.

35 plus 40 millioner kroner

Jensby skyder 35 millioner kroner ind som egenkapital og ansvarlig lånekapital og dertil 40 millioner kroner i driftskreditter, så leverandørerne "kan handle med os på kontant basis".

Mere præcist er det Jensbys selskab JMI Invest 2 ApS, der byder på aktiviteterne Netkoncept Websales, Netkoncept Digitalcenter og Netkoncept Systemcenter.

- Bliver mit bud accepteret, overtager mit selskab varelager, debitorer og kundekontrakter, mens medarbejderne vil få tilbud om ansættelse i JMI Invest 2, siger Asger Jensby.

Træder til side

Kan bobestyreren trylle et bedre tilbud frem i løbet af to uger, træder Asger Jensby til side.

- Men hvis ikke jeg eller en anden bød på aktiviteterne, så fik kreditorerne ikke en krone, siger Asger Jensby, der ikke vil løfte sløret for, hvor stor en del af de mange millioner, der er det egentlige bud på aktiviteterne.

De største kreditorer hos Netkoncept er Skat, selskabets bank, Microsoft og de store distributører. Selv om sidstnævnte er kreditforsikret, undgår de ifølge Jensby ikke at lide tab på deres engagementer med Netkoncept.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren