Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Jubel over WiMAX trods tab på 40 millioner

Butlernetworks havde sidste år et tab på 40 millioner kroner, efter at have rullet et WiMAX-netværk ud i 50 af landets største byer. Nu jubler selskabet over, at trådløst bredbånd giver plus på driften.

Butlernetworks er et af de danske selskaber, som satser hårdt på trådløst bredbånd i form af teknologien WiMAX, selvom udrulningen af en infrastruktur ikke er helt gratis.

Butlernetworks kan nu tilbyde WiMAX i 50 af landets største byer, og selskabet har indtil videre postet 45 millioner kroner i netværket.

Samlet set har selskabet investeret en halv milliard kroner i infrastruktur, og afskrivningerne var sidste år med til at give et tab på 40,7 millioner kroner.

Administrerende direktør Søren Støvring-Hallson vælger dog at glæde sig over et positivt driftsresultat på 3,5 millioner kroner.

- Vi har driftsoverskud for første gang i virksomhedens liv. Underskuddet skyldes specielt vores afskrivninger på fiber, som er meget stor. Vi ser det ikke som en væsentlig udfordring, for vi tror på, at fiberen holder meget længere end afskrivningsperioden, siger han.

Ikke til private

Butlernetworks sælger ikke WiMAX-forbindelser direkte til erhvervslivet, men gennem teleselskaber og systemintegratorer som Colt Telecom, Cirque, MCI og DM Save.

Indtil videre sælger Butlernetworks ikke til private forbrugere, selv om det er teknisk muligt.

- Jeg tror, at der er masser af forretningsmuligheder i det private segment, hvor konkurrencen ikke er større end i forretningssegmentet. Men det er også et spørgsmål om, hvor meget man kan overkomme. Vi vil gerne servicere erhvervslivet og vores partnere ordentligt, fortæller Søren Støvring-Hallson.

Standarden for WiMAX blev sidste år færdigdefineret, og næste skridt er nu at nå frem til en fælles, global standard for mobil WiMAX, også kaldet 802.16e.

Administrerende direktør Søren Støvring-Hallson forventer, at man inden for det næste år vil se de første håndholdte computere, PDA'er, med WiMAX.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere