Virusprogrammør tilbyder teknisk support

Et nyt program, der kræver løsepenge for at frigive den inficerede pc, lover også at hjælpe, hvis man betaler og stadig ikke slipper af med programmet.

Programmøren bag en ny variant inden for genren ransomware, altså programmer der forlanger løsepenge, forsøger angiveligt at give sine ofre en vis tryghed ved at tilbyde teknisk hjælp.

Det ondsindede program, som antivirusfirmaet Sophos har døbt Ransom-A, viser brugeren en besked, hvor bagmanden skriver, at filer på systemet vil blive slettet hver halve time.

Samme besked fortæller, at det ondsindede program låser det inficerede Windows-system.

Hvorvidt programmet rent faktisk gør alvor af disse trusler er dog uvist.

Programmøren forlanger en løsesum på omkring 66 kroner overført via Western Union for at udlevere en kode, der skulle stoppe det ondsindede program.

Kravet kommer dog med et løfte om, at man kan sende programmøren en e-mail, hvis koden ikke virker, for at få tilsendt hjælp til at slippe af med programmet.

Ransom-A er det seneste eksempel på denne type ondsindede programmer, som især er udbredt i Rusland. Den nye variant er dog engelsksproget.

Alle varianter i omløb kan opdages af de fleste antivirusprogrammer, og flere udbydere tilbyder værktøjer til at fjerne programmerne og genskabe filer.

Relevant link

Sophos om Ransom-A




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Bliv klogere på de digitale transformationer hos Danmarks største virksomheder

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere