Sun-direktør Scott McNealy går af

Sun-medstifter og administrerende direktør gennem 22 år, Scott McNealy, træder nu tilbage og overlader posten som øverste chef til Jonathan Schwartz.

I kølvandet på endnu et tabsgivende kvartal for it-koncernen Sun Microsystems meddeler selskabet, at medstifter og administrerende direktør Scott McNealy træder tilbage.

Han overdrager nu posten som øverste chef for Sun til den 40-årige koncernchef Jonathan Schwartz.

51-årige Scott McNealy - der netop har været i Danmark - var i 1982 med til at stifte Sun Microsystems, som i de senere år har haft svært ved at få selskabets økonomi på ret køl efter dotcom-krisen.

Kærlighedsprojekt

- Sun har været et kærlighedsprojekt for mig siden 1982, og det har været mig en ære at tjene som direktør for selskabet de sidste 22 år, udtaler Scott McNealy ifølge en pressemeddelelse.

Scott McNealy fortsætter som bestyrelsesformand og forbliver også ansat i selskabet, hvor han fremover vil hengive sig til at administrere selskabets forhold til kunder inden for det offentlige og akademiske markeder.

Meddelelsen om Scott McNealys tilbagetræden kommer samtidig med, at selskabet i dets seneste kvartal fik et tab på 1,3 milliarder kroner.

Øget omsætning

Koncernen har dog øget omsætningen med 21 procent blandt andet i kraft af opkøb af blandt andet StorageTek og SeeBeyond.

Mens en del af selskabets tab skyldes enkeltudgifter, får Jonathan Schwartz alligevel byrden af at skulle forsvare over for aktionærer og analytikere, at selskabet ikke har skåret mere drastisk ned i antallet af medarbejdere.

Rygtemøllen kværnede således op til offentliggørelsen af regnskabet om, at Sun enten ville annoncere fyringer blandt de næsten 38.000 ansatte, eller at Scott McNealy ville gå af.

Nu er det altså op til Jonathan Schwartz at bringe koncernen videre på ret kurs.

- Det er en ære at få overdraget tøjlerne til dette fantastiske selskab fra én af branchens ægte visionære personer, udtaler Jonathan Schwartz.

Jonathan Schwartz kom til Sun i 1996, da koncernen købte selskabet Lighthouse Design, hvor Jonathan Schwartz var administrerende direktør.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere